Annonce
112

Fan stjal dokument om dansk filmstjerne på Det Kongelige Bibliotek

Tysk gæst på læsesal stjal uerstattelig kulturarv. Hun får nu forbud mod at rejse til Danmark i seks år.

I en sag om et tyveri fra Det Kongelige Bibliotek er en tysk kvinde fredag blevet idømt fængsel i 30 dage. Straffen er gjort betinget, oplyser Københavns Politi.

Samtidig udvises hun af Danmark. Indrejseforbuddet gælder i seks år.

Det var under et besøg på bibliotekets læsesal i januar 2020, at den 57-årige kvinde stjal et dokument om stumfilmstjernen Asta Nielsen. Dokumentet drejer sig om et møde mellem en mand og stjernen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efter kvindens besøg blev en medarbejder på biblioteket mistænksom, og videoovervågningen afslørede, hvad der var sket.

Derefter blev tysk politi kontaktet, og dokumentet dukkede op under en ransagning hjemme hos den 57-årige, oplyser anklagemyndigheden ved Københavns Politi om sagen.

Da tyveriet var sket i Danmark, blev det dansk politi, der skulle tage sig af efterspillet, og det blev til noget af en juridisk sjældenhed.

I stedet for en anklage om den almindelige paragraf om tyveri blev tiltalen rejst efter en bestemmelse i straffeloven om uerstattelig kulturarv, nemlig § 194.

Tyven har stor interesse for kultur og for den danske filmstjerne i særdeleshed. I retsmødet fredag i Københavns Byret undskyldte hun mange gange. Hun var presset for tid og havde derfor taget dokumentet med sig, lød det ifølge anklagemyndigheden.

Den 57-åriges forsvarer mente, at en bødestraf ville være en passende sanktion, men retten fulgte anklagemyndighedens påstand om frihedsstraf.

Asta Nielsen beskrives som en af de største stumfilmstjerner nogensinde. En stor del af karrieren udspillede sig i Berlin. I Tyskland blev hun kendt som Die Asta.

Fra 1910 til 1932 medvirkede hun i flere end 70 film. Alle på nær fire var tyske, fremgår det af Det Danske Filminstituts hjemmeside. Ofte spillede hun tragiske kvinderoller.

/ritzau/

Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud