Braget der aldrig kom

- Mine forældre var til konfirmation på Stokkemarke Kro søndag 8. april, fortæller Nils Bo Mølholm fra Korsør.

Egentlig havde han bare set Folketidendes opfordring til læserne om at sende billeder til avisen fra besættelsestiden og havde sendt os et foto af faderen, Arnold Mølholm, fra befrielsesdagen, 5. maj, i Maribo.

Men han er vokset op i Brandstrup, hvor faderen var tilknyttet modstandsbevægelsen. Og vi har netop fortalt, at dem fra Tirsted-området, hvortil Brandstrup hører, ikke skulle være med til aktionen i Ryde, fordi det var konfirmationssøndag, og det ville være påfaldende, hvis mændene ikke var med til festlighederne.

- Far vidste godt, hvad der skulle ske, og sent på aftenen gik han udenfor for at høre braget, når kanonerne blev sprængt på Ryde Station, kun seks kilometer borte, fortsætter Nils Bo Mølholm.

Og så kom braget aldrig, For som vi ved, gik aktionen galt, men førte, som også fortalt, til Ole Olesens tragiske død.

Da de kørte hjem senere på natten, kørte de ad Stibanken, som også i dag er en lang, øde vej gennem Kristianssædeskovene.

- Men tyskerne havde spærret vejen, og de måtte køre en omvej, fortæller Nils Bo Mølholm.

Nils Bo Mølholm fortæller, at faderen mest var med til en række våbennedkastninger, som der var mange af på det sydlige Lolland, fordi der ikke var så mange tyskere i området.

- Det var ikke noget, han talte om, for frihedskæmpere fortæller sjældent om deres oplevelser, siger han.

- Men mor syede kjoler af faldskærmssilke både til sig selv og til min søster. Og vi havde en politibetjent boende og fik at vide, at vi ikke måtte sige hans navn til nogen, husker Nils Bo Mølholm.

74-årige Henning Christensen fra Rødby har også et bidrag til fortællingen om tragedien i Ryde. Hans ærinde er egentlig et andet, som vi fortæller andetsteds på siden.

Men det er stadig ikke klart, hvorfor aktionen i Ryde mislykkedes, og Henning Christensen har interesseret sig for forløbet i hvert fald i 50 år. Han har arbejdet sammen med nogle af dem, der var med, og måske har han pointe:

- Aftalen var, at når sprængladningerne, der skulle ødelægge kanonerne, var på plads, skulle kanonholdet give signal ved at fløjte. Men så kom der en fløjtende tysker gående ud af skoven, siger Henning Christensen og tilføjer, at tårerne løb ned ad kinderne på ham, der fortalte det.

For fløjteriet blev misforstået, og så begyndte skyderiet, og da de tog flugten, efterlod de deres dødeligt sårede kammerat.

Oplysningen om den fløjtende tysker bringer os ikke meget nærmere til en forklaring på, hvad der gik galt eller hvordan. Vi ved ikke, hvor længe skyderiet varede, eller heller ikke om nogle af de tyske soldater blev ramt.

Det var lige efter midnat natten mellem 8. og 9. april, og i månekalenderen kan man se, at det var tre dage før nymåne. Så uanset, om det var overskyet eller stjerneklart, har der været temmelig mørkt.

Mindestenen over Ole Olesen skal være rejst præcis på stedet, hvor han faldt, og et stort bøgetræ, som stod nær ved, var fuld af kugler fra den salve, der dræbte ham. Henning Christensen bekræfter, at han har set mærkerne i træet.

Hele affæren begyndte som allerede fortalt, da en skælm tilføjede et -de til det jyske stednavn Ry på godsvognenes adresseskilte.

Vi henlagde forløbet ned til en godsbanegård i København, fordi vi syntes, at det lignede en typisk københavner-frækhed.

Men vi må indrømme, at der absolut ikke er nogen grund til at to godsvogne med hver sin kanon, der skal til Midtjylland, skal om ad København. Skarnsstregen fandt snarere sted i Padborg ved grænsen eller måske i Fredericia, som altid har været et jernbanecentrum i Jylland.