Annonce
Anden verdenskrig

Holdningen til DNSAP ændrede sig

Nakskov Politi samlet til fotografering i maj 1945 uden de to nazister. Foto: Nakskov lokalhistoriske Arkiv

Holdningsskift i brevdueforening. Lod brevduer flyve med beskeder til frihedskæmpere.

LOLLAND Nakskov Brevdueforening er et godt eksempel på, hvordan holdningen ændrede sig over ganske få år. I 1939 til 1941 var formanden for foreningen overbetjent Ingvard Munk.

Han var ikke alene medlem af nazistpartiet, men også dets kandidat til folketingsvalget i 1943, hvor partiet led et knusende nederlag. Så han må være en person, som på ingen måde har lagt skjul på sine totalitære holdninger. Alligevel kunne han i begyndelsen af besættelsestiden være foreningsformand.

I starten af krigen var man således ikke stemplet ude, og totalitære holdninger fandtes også i de lokale aviser. I februar 1940 kunne man læse i Lollands Tidende, hvor det blev fremhævet som en god ide, at man i Berlin sendte jøder ud for at skovle sne i byens gader, så de havde noget fornuftigt at tage sig til.

I juli 1941 stod der i Vestlollands Avis om de tyske jøder, at de "på en utålelig måde oversvømmede industri, handel og videnskab og ikke var i stand til at tage de udmærkelser og høje embeder, som mange af dem opnåede, med samme takt som deres medborgere".

Der fandtes således racistisk tankegang i Danmark og på Lolland, men slet ikke i et omfang som i Tyskland.

Det ændrede sig fuldstændigt i Danmark, da man nåede frem til befrielsessommeren 1945. Herefter var det en skammens stempel blot at have været medlem af DNSAP og udelukkede enhver fra at blive valgt til så meget som anden revisorsuppleant i en fjerkræavlerforening.

Så meget mere kunne brevdueforeningen efter krigen bryste sig med, at man - ifølge foreningens jubilæumsskrift - fik foræret en tyskerbarak af modstandsbevægelsen for tro tjeneste, idet den senere formand, V. Havre, lod sine brevduer flyve rundt med beskeder for frihedskæmperne.

  • Nakskov Politi samlet til fotografering i maj 1945 uden de to nazister. Foto: Nakskov lokalhistoriske Arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen