Holdningen til DNSAP ændrede sig

LOLLAND Nakskov Brevdueforening er et godt eksempel på, hvordan holdningen ændrede sig over ganske få år. I 1939 til 1941 var formanden for foreningen overbetjent Ingvard Munk.

Han var ikke alene medlem af nazistpartiet, men også dets kandidat til folketingsvalget i 1943, hvor partiet led et knusende nederlag. Så han må være en person, som på ingen måde har lagt skjul på sine totalitære holdninger. Alligevel kunne han i begyndelsen af besættelsestiden være foreningsformand.

I starten af krigen var man således ikke stemplet ude, og totalitære holdninger fandtes også i de lokale aviser. I februar 1940 kunne man læse i Lollands Tidende, hvor det blev fremhævet som en god ide, at man i Berlin sendte jøder ud for at skovle sne i byens gader, så de havde noget fornuftigt at tage sig til.

I juli 1941 stod der i Vestlollands Avis om de tyske jøder, at de "på en utålelig måde oversvømmede industri, handel og videnskab og ikke var i stand til at tage de udmærkelser og høje embeder, som mange af dem opnåede, med samme takt som deres medborgere".

Der fandtes således racistisk tankegang i Danmark og på Lolland, men slet ikke i et omfang som i Tyskland.

Det ændrede sig fuldstændigt i Danmark, da man nåede frem til befrielsessommeren 1945. Herefter var det en skammens stempel blot at have været medlem af DNSAP og udelukkede enhver fra at blive valgt til så meget som anden revisorsuppleant i en fjerkræavlerforening.

Så meget mere kunne brevdueforeningen efter krigen bryste sig med, at man - ifølge foreningens jubilæumsskrift - fik foræret en tyskerbarak af modstandsbevægelsen for tro tjeneste, idet den senere formand, V. Havre, lod sine brevduer flyve rundt med beskeder for frihedskæmperne.