Annonce
Bolig og livsstil

Bekymrer lokal mægler: - Virker som rent kaos

Ejendomsmægler Jørgen Danielsen. Arkivfoto: Flemming K. Karlsen
Jørgen Danielsen, ejendomsmægler hos Home Lolland-Falster, er ikke begejstret for de nye foreløbige ejendomsvurderinger.

De nye foreløbige ejendomsvurderinger har ført til panderynker flere steder i landet. De seneste dage har der i medierne været eksempler på grundværdier, som pludselig er mangedoblet, og hvor grundværdierne er højere end den samlede ejendomsværdi, som tæller både grunden og bebyggelsen.

- ​Det er lidt i øst og vest. Nogle steder kan vi se, at det stikker både til højre og til venstre. Det virker som et rent kaos, siger Jørgen Danielsen, ejendomsmægler og indehaver, Home Lolland-Falster.

- ​Jeg har huse, hvor man har sat ejendomsvurderingen voldsomt ned til væsentligt mindre, end vi mener, huset er værd, men vi har også huse, hvor vurderingen af grunden nærmest er det dobbelte af ejendomsværdien. Det hænger jo ikke sammen, fortsætter han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hos Home Lolland-Falster har mæglerne blandt andet et hus med havudsigt, hvor vurderingen af grunden er sat til 9,3 millioner kroner, mens ejendomsværdien er sat til 5,8 millioner kroner.

Og et hus i Sundby ned til vandet er grundværdien sat til 6,2 millioner kroner, mens ejendomsværdien er 5,2 millioner kroner.

- ​Folk er lidt i vildrede, men de er ikke gået i panik endnu. Det er ikke sådan, at vi er lagt ned på telefonerne lige nu, siger Jørgen Danielsen.

En ommer

Han har svært ved at skjule sin utilfredshed med det nye ejendomsvurderingssystem.

- ​Man har sluppet et system løs, man har arbejdet på i så mange år, som der ser ud til ikke at være hoved og hale i overhovedet. Det virker som en ommer, siger Jørgen Danielsen.

Han er bekymret for, hvad de nye vurderinger vil få af effekt på sigt.

- ​Hvis vi ikke får de rigtige vurderinger, vil det påvirke hussalget på et tidspunkt. En ting er, at dem, som bor i huset lige nu, bliver ramt af det. Hvis man har et hus, der bliver vurderet helt skævt i forhold til markedsværdien, så bliver det svært at sælge senere, fordi man skal betale mere i boligskat, end huset er værd, siger Jørgen Danielsen.

Om det kan få konsekvenser for boligpriserne, er svært at sige, men risikoen er der.

- ​Man skal tilstræbe at få en vurdering, der passer til markedet, og hvis folk ender med at skulle betale for meget i boligskat, plus at grundværdierne er for høje, så kan det presse priserne, siger Jørgen Danielsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En afledt effekt

Ifølge Dennis Frederiksen, ejendomsmægler og indehaver hos Danbolig Lolland-Falster, har Danbolig heller ikke været ramt af telefonstorm, og han er heller ikke bekendt med, at kædens sælgere skulle være ramt af groteske stigninger i grundværdien.

Han mener ikke, at boligpriserne vil blive ramt på Lolland-Falster, fordi boligskatterne trods alt er væsentligt lavere end for eksempel i og omkring København. Men på sigt kan der godt komme afledte effekter.

- ​Efter årsskiftet kan der godt komme en indirekte påvirkning nordfra, hvis priserne falder på ejerlejligheder. Det kan skabe en afsmittende effekt, når det kommer i medierne, at priserne falder, og så smitter det af på køberne i vores område, siger Dennis Frederiksen.

  • Ejendomsmægler Jørgen Danielsen. Arkivfoto: Flemming K. Karlsen
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen