Annonce
Femern

Femern-entreprenør indfrier krav: Så mange uddannes

Den 18 kilometer lange sænketunnel mellem Rødbyhavn og Puttgarden forventes at åbne i 2029. Foto: Femern A/S
Entreprenørkonsortiet FBC har nu uddannet så mange lærlinge, at det indfrier bygherrens kontraktkrav.

RØDBYHAVN: Det gigantiske anlægsprojekt Femern Bælt er godt i gang. Om nogle år kan vi tage bilen eller toget og komme et smut til vores naboer sydpå gennem den 18 kilometer lange sænketunnel mellem Rødbyhavn og Puttgarden.

Og entreprenørfirmaerne har udover arbejdet også påtaget sig en lærlinge-opgave. Bygherren Femern A/S har nemlig et kontraktkrav, der lyder på, at de forskellige entreprenørkonsortier skal uddanne en række lærlinge.

Nu har marineentreprenørkonsortiet Fehmarn Belt Contractors, FBC, klaret sin del. Faktisk har det klaret mere til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det var nemlig et krav, at de hollandske firmaer skulle uddanne 15 årsværk, men de 14 nyuddannede lærlinge, som har været på byggepladsen, betyder, at Fehmarn Belt Contractors kommer op på 17,6 lærlingeårsværk.

Lærlingeindsatsen på Femern Bælt

  • Bygherren bag Femern Bælt-forbindelsen, Femern A/S, har stillet krav til entreprenørkonsortierne om, at der skal uddannes minimum 500 lærlingeårsværk i byggeperioden.
  • Et lærlingeårsværk svarer til 1924 timer.
  • Entreprenørkonsortiet Femern Link Contractors, FLC, skal uddanne 470 lærlingeårsværk, mens resterende cirka 30 fordeler sig hos Fehmarn Belt Contractors, FBC, og Femern Systems Contractors, FSC.

- Vi er meget glade

Fehmarn Belt Contractors består af de to hollandske udgravnings- og marineentreprenørselskaber Boskalis og Van Oord.

Og den elevansvarlige hos FBC glæder sig over, at det nu kan sætte flueben ved opgaven.

- Vi er meget glade for at have mere end opfyldt vores forpligtelse til at uddanne 15 lærlingeårsværk. Det ligger helt i tråd med det sociale ansvar, som Boskalis og Van Oord i forvejen tager på projekter rundt om i verden, siger Helle Aagaard, HR-koordinator og elevansvarlig hos FBC i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den færdiguddannede Mads

To af lærlingene er efterfølgende blevet fastansat.

En af dem er 30-årige Mads Nielsen fra Nykøbing. Han blev færdiguddannet i lager- og logistik i august 2022. Nu er han lager- og logistikchef hos FBC med ansvar for FBC’s lager på havnekajen i Rødbyhavn.

- Som lærling hos FBC lærte jeg alle arbejdsgange i forhold til lagerstyring, koordinering med kontoret, klargøring af reb og wire til skibe og affaldssortering fra skibene. Derfor var det helt naturligt at fortsætte i FBC, da jeg fik tilbuddet. Og ikke mindst efterfølgende at blive supervisor, da muligheden opstod i foråret, fortæller Mads Nielsen i pressemeddelelsen.

Bygherren Femern A/S er også tilfreds med, at FBC har klaret kravet i kontrakten.

- Byggebranchen har et stort ansvar for at bidrage til at uddanne fremtidens kvalificerede arbejdskraft, og det ansvar tager vi som bygherre seriøst. Derfor er det en stor glæde, at FBC har mere end opfyldt deres forpligtelse til at uddanne 15 lærlingeårsværk i byggeperioden, siger Emilie Juel-Helwig, direktør for bæredygtighed på Femern Bælt-projektet.

  • Den 18 kilometer lange sænketunnel mellem Rødbyhavn og Puttgarden forventes at åbne i 2029. Foto: Femern A/S
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t