Annonce
Femern

SPRÆNGNING AF BOMBE VED FEMERNBYGGERI STANDSER SKIBSTRAFIK

Femern A/S
Et gardin af luftbobler mindsker støjen for havets dyr, når bombe fra anden verdenskrig mandag sprænges bort.

En 125 kilo tung bombe har siden anden verdenskrig ligget på 26 meters dybde midt i Femern Bælt.

Men nu skal den sprænges bort for at gøre plads til den 18 kilometer lange tunnel mellem Danmark og Tyskland.

Det kommer til at ske mandag eftermiddag, når området spærres af for skibstrafik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For at skåne sæler, marsvin og andet liv i havet tages nye metoder i brug, forklarer teknisk direktør Jens Ole Kaslund, Femern A/S.

- Inden vi sprænger, sender vi lyde ud i havet, der gør, at sæler og marsvin ikke kommer hen til området, forklarer han.

- Derudover har vi lavet et såkaldt dobbelt boblegardin. Her danner vi to ringe, som puster luftbobler op og dermed dæmper lyden, når sprængningen sker. Så hvis der skulle være sæler og marsvin, så mindskes risikoen for, at de får høreskader, siger Jens Ole Kaslund.

Sprængningsstedet ligger nær et Natura 2000-område, og det forpligter selskabet til at gøre en ekstra indsats for at tage hensyn til livet i havet.

- Dybvandsbomben ligger ikke lige der, hvor vi graver. Men den er tilpas tæt på. Derfor skal vi være sikre på, at vi ikke rammer den ved et uheld, og derfor fjerner vi den, siger Jens Ole Kaslund.

Et større område på havets overflade vil blive afspærret, så skibstrafik ikke kommer for tæt på.

Det er tre uger siden, at der blev konstateret sprængninger i havet ud for Bornholm og efterfølgende brud på olieledningerne Nord Stream 1 og 2.

Efterforskningen arbejder ud fra en teori om, at der er sket sabotage.

Det har fået Femern A/S til at gøre lidt ekstra ud af at informere om den planlagte sprængning mandag, forklarer Jens Ole Kaslund.

- Vi har vendt sagen en ekstra gang hos Søværnet og fået deres vurdering. Men vi er enige om at fastholde sprængningstidspunktet, som har været planlagt et stykke tid.

- Vi gør så en ekstra indsats for at informere, så alle ved, at det er en kontrolleret og planlagt sprængning, siger Jens Ole Kaslund.

Femern Bælt-tunnelen skal efter planen stå klar i 2029.

Foto: Femern A/S
  • Femern A/S
  • Foto: Femern A/S
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud