Annonce
Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

Landevejsridderen Karlsson På Taget var torsdag eftermiddag klar til sit blot andet Dølle efter at have vandret landevejene tynde siden 2015. De seneste seks år sammen med firbenede Kenzo. Foto: Kim Møller Pedersen
Han er stadig forholdsvis nyudnævnt som konge af landevejsridderne, men Karlsson På Taget føler sig godt rustet til at holde god ro og orden i teltlejren i udkanten af Dølle. Han har da også gået på landevejen siden 2015, og af mange af sine fritvandrende "kolleger" betragtes han som en af de sidste ægte landevejsriddere helt uden for "systemet".

DØLLEFJELDE: Finn-Fem-Fejl og Kong Karlsson På Taget er klar til at snakke. Bølle, Kenzo og de andre firbenede venner skal lige se den fremmede mand med blok og kuglepen lidt an. Men da bjæffene er ebbet ud, bliver der tid til at slå sig ned på en dejlig græsplet med solskin på i udkanten af Dølle.

Her kan man være heldig at støde ind i nogle muntre landevejsriddere som nu eksempelvis de to førstnævnte.

Tidligere For Steneren

- Jeg hed engang For Steneren. Det var, fordi jeg samlede så mange sten. Men det er jeg blevet lidt for gammel til nu, for de er jo tunge de sten, indleder Finn-Fem-Fejl samtalen og sætter trumf på med en stor skraldlatter, der kan høres mange telte og barnevogne væk.

Og næsten inden spørgsmålet til Kong Karlsson På Taget bliver stillet færdigt, svarer Finn-Fem-Fejl hurtigt, hvorfor der nu er en konge med det navn.

- Kan du ikke se det?, siger Finn-Fem-Fejl og kigger op.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Propel og snakketøj snurrer

Jovist. Man burde jo kende sine Astrid Lindgren-klassikere, når man træder ind i en teltlejr fulde af landevejseventyr og gode historier i udkanten af Dølle. Propellen øverst oppe på Kong Karlsson På Taget snurrer med andre ord lystigt. Det samme gør snakketøjet.

- Jeg blev konge tilbage på Egeskov i uge 37 sidste år. Det er noget, vi landevejsriddere gør hvert år, det med at kåre en konge. Denne gang blev det altså mig, fortæller kongen, der nu ikke ligefrem er en lille tyk mand i sin bedste alder, som vist nok ellers er en gangbar beskrivelse af Karlsson På Taget.

Det hænger sikkert sammen med, at landevejsriddernes nye konge - i hvert fald for et år - af flere af sine kolleger vurderes til at være en af de absolut sidste ægte landevejsriddere.

- Han får intet fra systemet. Han klarer sig helt selv- Det eneste, han får fra systemet, er en læge, forklarer Finn-Fem-Fejl.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Glad for Odder

Jeg har altid været vild med markedspladser, siden jeg var lille, og jeg har også tidligere rejst med tivoli og været ham, der stod med den store mikrofon i tombolaen.

Karlsson På Taget, kongen af landevejsridderne

- Jeg fungerer bedst på den gamle måde med at have et stort netværk rundt omkring, som jeg så bruger til at overnatte hos. Jeg har altid været vild med markedspladser, siden jeg var lille, og jeg har også tidligere rejst med tivoli og været ham, der stod med den store mikrofon i tombolaen. Så selvfølgelig er jeg også med her på Dølle, og det er også et af de kræmmermarkeder, hvor man nærmest kan sige, at der er mødepligt for os landevejsriddere. Det er der i hvert fald, når man er konge, forsikrer Karlsson På Taget.

Han har i øvrigt netop skiftet den 6-7 år gamle Silver Cross ud med en noget mere velholdt Odder. Lidt kongelig har man vel lov at være, og så er en Odder også anerkendt for at kunne klare mosten blandt landevejsriddere, der er på asfalten hele året rundt. Det er kongen og Kenzo - bare ikke i aften, hvor der skal festes med gode venner oven på en lang vinter.

Om kongevalg

Når der er forslag om ændringer, der skal sættes i kraft inden for landevejsriddernes verden, så bliver der stemt om den slags i sydfynske Kværndrup. 

Lige ved siden af Egeskov Marked er der - i Kværndrup - nemlig et tingsted, som er landevejsriddernes.

På Egeskov Marked vælges der hvert år en ny konge hos landevejsridderne, og har man været det før, kan man alligevel godt blive valgt igen en skønne dag. 

  • Landevejsridderen Karlsson På Taget var torsdag eftermiddag klar til sit blot andet Dølle efter at have vandret landevejene tynde siden 2015. De seneste seks år sammen med firbenede Kenzo. Foto: Kim Møller Pedersen
Annonce
Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t