Annonce
Dølle

Dølle udvider markeds-busruter

Arkivfoto: Ingrid Riis
Til næste års Dølle-marked bliver det muligt at tage bussen fra flere byer på Sjælland til markedspladsen i Døllefjelde.

I flere år har Dølle (tidligere Døllefjelde-Musse Marked, red.) indsat særbusser direkte mellem markedspladsen og nogle af de største byer på Lolland og Falster.

Til næste år udvider man ordningen til også at omfatte busser til og fra København, Køge, Slagelse, Næstved og Vordingborg.

Markedet har indgået en aftale med busselskabet Vikingbus, så man tilbyder to daglige afgange hver vej i de fire dage, markedet finder sted.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der bliver en morgen- og en eftermiddagstur fra Sjælland. Og så bliver der en returafgang til Sjælland om eftermiddagen og en om aftenen, når markedspladsen lukker, fortæller markedsformand Per Hansen.

Det er Dølle selv, der betaler for busserne - som det dog koster penge at tage med - og markedsbestyrelsen tror på, at det nye tiltag kan blive en succes.

- Vi har gæster, der kommer langvejs fra, blandt andet fra Slagelse, Korsør og Københavns-området, og vi vil gerne hjælpe vores gæster med en løsning, så de kan blive transporteret i ro og mag.

- Og så ligger der selvfølgelig også det i det, at vi gerne vil have flere gæster, så det er også en måde at henvende sig til et større publikum, forklarer Per Hansen.

- Det er os (markedet, red.), der har den økonomiske risiko ved det. Det er også derfor, der ikke kommer til at køre busser i pendulfart til og fra Sjælland, og vi sælger kun billetter online i forsalg, så vi kan tilpasse tilbuddet til den interesse, der viser sig. For vi vil selvfølgelig helst have en fornuftig økonomi i det, selvom det ikke er noget, vi skal tjene på, tilføjer han.

- Det er os en ære

Aftalen er som nævnt indgået med busselskabet Vikingbus, og her glæder salgsleder Mathias Gravesen sig over aftalen.

- Det er os en ære at få muligheden for at hjælpe Dølle med at kunne tilbyde et transportkoncept til store dele af Sjælland og Lolland-Falster. Vi mener det er vigtigt for lokalområdet at gøre Dølle mere tilgængeligt for fleste mulige besøgende, siger han i en pressemeddelelse.

Billetterne til Sjællands-ruterne sælges som nævnt kun i forsalg online, mens billetter til de normale Dølle-ruter på Lolland-Falster som vanligt sælges på buspladsen ved Dølle, fremgår det af pressemeddelesen fra Dølle og Vikingbus.

Som noget nyt vil man til næste års marked også kunne finde alle markedsbussernes ruter og afgange på Rejseplanen, når tiden nærmer sig.

Markedsformand Per Hansen oplyser i øvrigt, at det er endegyldigt slut med direkte tog til og fra markedspladsen. Trinbrættet ved markedet blev nedlagt i forbindelse med udvidelsen af Femern-banen og bliver ikke genetableret.

  • Arkivfoto: Ingrid Riis
Annonce
Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud