Drømmer om et sted at bo

NYKØBING - Jeg skriver lige til kommunen, at jeg kommer lidt senere i dag. Jeg skulle have været der klokken ni, så jeg er selvfølgelig allerede lidt sent på den, fortæller Jørgen Frank Persson onsdag morgen lidt over ni på Perronen. Han har lige fået morgenmad, en hjemmebagt bolle med ost og syltetøj, og der stikker en god tot lyst hår ud under huen, Jørgen har på inde som ude.

- Det er blevet lidt langt. Kan jeg blive klippet, spørger han en af dagens frivillige. Det kan godt arrangeres, får han at vide.

Jørgen har været uden fast bolig siden 12. august. Derfor har han fået en plads på forsorgshjemmet Saxenhøj, hvor han overnatter. Men ikke mere end det.

- Jeg føler mig malplaceret på Saxenhøj. Jeg kan ikke holde ud at være sammen med de der narkomaner, der er derovre. Det er slet ikke mig. Så jeg kommer bare og sover og er andre steder resten af dagen, fortæller Jørgen Frank Persson.

Dagene bruger han forskellige steder. Men de starter ofte med et besøg på Perronen, hvor han hilser og smiler høfligt til både brugere, ansatte og frivillige. Når morgenmaden er spist, går han hen til hallen, hvor han i tidsrummet 9 til 13 gør sig fortjent til sine offentlige ydelser.

- Jeg får 8.500 udbetalt hver måned. Det er ikke meget at leve af. Og så drikker jeg lidt mere og ryger lidt tjald - så ser verden da lidt lyserød ud i det øjeblik. Men det er jo som at pisse i bukserne for at holde varmen. Det er ikke godt i længden, filosoferer Jørgen.

Som de i alt 100 hjemløse, der blev talt sammen i Guldborgsund Kommune gennem forskningsprojektet "Hjemløshed i Danmark 2019", er Jørgen Frank Persson helt sin egen og ikke en statistik. Men nogle af de problemer, Jørgen oplever, går igen blandt en stor del af Danmarks hjemløse, fortæller Erik Søndergaard, forstander på Saxenhøj, hvor Jørgen bor.

- 90 procent af de brugere, vi får ind ad døren, har et misbrug af en eller anden slags. Halvdelen har en psykiatrisk diagnose, og i hvert fald tre ud af fire er mænd, hvis det ikke er flere, fortæller Erik Søndergaard.

Jørgen har tidligere haft det, mange nok vil beskrive som et ganske normalt liv. Et job som portør på sygehuset i mange år, indtil hans gigt tvang ham til at sige op. En nu voksen søn og en kæreste. Og en lejlighed i Nykøbing gennem 15 år. Men en dag i sommeren 2019 væltede det for ham. Men selvom kårene er træge, kigger Jørgen fortsat fremad. Næste mål er fast adresse og tag over hovedet. Noget, der ikke er let at klare, når man har 8.500 kroner om måneden at disponere over.

- Jeg var ovre og kigge på en lejlighed her for et par dage siden. Men for 8.500 kroner om måneden bliver det svært at få det til at hænge sammen, når huslejen er på 4.000 kroner. Jeg har også fået en regning på 50.000 for gulvafslibning og maling af min tidligere bolig. Hvordan skal jeg betale de penge? Jeg kan ikke se, hvor jeg skulle få de penge fra. Jeg kan jo ikke lægge noget til side i forvejen, uddyber Jørgen.

- Jeg bliver ældre og ældre. Det ville være rart at have en base, hvor folk kan besøge mig. Jeg føler, der skal ske noget nyt. Jeg vil gerne have råd til at rejse og spare lidt op. Men jeg er ved at opgive vejen til arbejdsmarkedet. Jeg har tænkt på at tage en uddannelse som pædagogisk assistent, men jeg frygter for at have endnu mindre mellem hænderne, end jeg har nu. Det kunne ikke hænge sammen, fortæller Jørgen Frank Persson.

Så hvad der reelt skal ske lige nu, er det svært at få et svar på. Der er ingen tvivl om, at Jørgen føler sig udenfor de etablerede systemers firkantede kassetænkning, der ligger langt fra den måde, han ønsker at leve sit liv på.

- Næste år håber jeg, at jeg har fundet mig et sted at bo, jeg har råd til at betale, og måske har fået lidt mere orden på sagerne. Måske et flexjob.