Annonce
Indland

Dansk Erhverv: Vi genopbygger Børsen uanset hvad

- Det bliver som den gamle børs, men det bliver ikke den gamle børs, siger Brian Mikkelsen, administrerende direktør for Dansk Erhverv, som ejer den nedbrændte børsbygning.
Halvdelen af Børsen er mere eller mindre nedbrændt, siger Dansk Erhvervs direktør, der vil genopbygge bygning

Børsbygningen i det indre København har tirsdag stået i flammer, og halvdelen af den ikoniske bygning er mere eller mindre nedbrændt.

Det fortæller Dansk Erhvervs administrerende direktør, Brian Mikkelsen, på et pressemøde tirsdag eftermiddag, hvor han netop er kommet fra en besigtigelse af bygningen.

Men Børsen, der var ved at blive restaureret, skal bygges op igen, lyder det fra Brian Mikkelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har besluttet med vores bestyrelse, at no matter what (uanset hvad, red.) så kommer vi til at genopbygge Børsen, siger Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv.

Børsen er ejet af erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv.

Brian Mikkelsen oplyser, at arbejdet med restaureringen skulle være overstået inden efteråret.

- Vi var i gang med at restaurere den, så den kunne shine (skinne, red.) til september, når den har stået her i 400 år. I stedet er den brændt ned. Det er jo slet ikke til at bære, siger han.

Han kalder bygningen et nationalklenodie og medgiver, at trods en kommende genopbygning vil det ikke blive helt det samme igen.

- Det bliver som den gamle børs. Men det bliver ikke den gamle børs, siger han.

Adspurgt om, hvem der skal betale for genopbygning af Børsen, svarer han:

- Det er kun dag et. Vi finder en løsning på det, og vi skal nok få det finansieret. Det er dansk kulturarv, og Børsen skal bestå - også de næste 400 år.

Det var tirsdag morgen, at beredskabet fik en melding om, at bygningen brændte. En stor sort røgsøjle stod op fra Børsen, der er dækket af stilladser fra den igangværende restaurering, og slukningskøretøjer ilede til.

Det grønne kobbertag har besværliggjort arbejdet, fordi det har gjort det svært for brandfolkene at nå ind til branden.

På pressemødet, der gik i gang klokken 16 tirsdag, oplyser Jakob Vedsted Andersen, beredskabsdirektør ved Hovedstadens Beredskab, at branden er under kontrol. Efterslukningsarbejdet er i gang.

Dog er der stadig afspærringer og trafikale udfordringer i København. Det kan fortsætte ud på aftenen og natten, lyder det fra Københavns Politi.

Politiet vil oplyse løbende, hvordan det vil påvirke trafikken også onsdag.

Københavns Politi efterforsker sagen, og det vil undersøge stedet, så snart branden er helt slukket, og det er sikkert at bevæge sig ind.

/ritzau/

  • Myndighedsbriefing om branden på Børsen
    - Det bliver som den gamle børs, men det bliver ikke den gamle børs, siger Brian Mikkelsen, administrerende direktør for Dansk Erhverv, som ejer den nedbrændte børsbygning.
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Spillede sig i DM-finalen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand