Annonce
Indland

Er du en af dem? Seks ud af ti efterlyser det

Cirka halvdelen af landets kommuner har indført rygeforbud på legepladser. (Arkivfoto).
Gågader og andre steder, hvor mange mennesker er samlet, skal være fri for røg, mener et stort flertal.Gul stribe malet på midten af Aalborg gågade for at bekæmpe coronasmitte- Vi ser sjældnere nogen ryge, og derfor er vi blevet mere sensitive. Hvis røgen er der, så bemærker vi den, siger underdirektør i TrygFonden Jette Jul Bruun. (Arkivfoto).Henning Bagger/Ritzau ScanpixRitzau

Synes du, at det er generende at gå bag en ryger, når du er ude at handle?

Eller er du træt af tobakslugt, når du træder ud af en restaurant, eller når du efter badmintonkampen står på parkeringspladsen?

Er svaret ja, så er mange andre af samme mening. I store dele af befolkningen er holdningen til rygning offentlige steder nemlig under forandring, viser en ny måling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

63 procent mener således, at det skal være forbudt at ryge på for eksempel gågader og stadioner, viser målingen, som er foretaget af YouGov for TrygFonden.

Til sammenligning var 48 procent af den mening, da samme måling blev lavet i 2016. Dengang og nu er cirka 5000 repræsentativt udvalgte spurgt.

Underdirektør i TrygFonden Jette Jul Bruun finder udviklingen markant.

- Der er en bevægelse i gang, hvor flere har en restriktiv holdning til rygning og synes, at det er samfundet, der skal gøre noget for at skabe røgfrie miljøer.

De deltagere i undersøgelsen, der støtter et forbud, er ikke spurgt hvorfor. Men ønsket kan bunde i, at det er blevet ualmindeligt at lugte til røg, mener hun.

Hun henviser til rygeloven, der har fjernet røgen på blandt andet arbejdspladser og uddannelsessteder.

- Vi ser sjældnere nogen ryge, og derfor er vi blevet mere sensitive. Hvis røgen er der, så bemærker vi den, siger Jette Jul Bruun.

Et voksende krav om, at yngre generationer ikke skal udsættes for røg, kan også spille ind.

- Ingen ønsker, at deres børn begynder at ryge. Og derfor vil flere gå langt for at undgå røg i det offentlige. Hvis børn ikke ser røg i dagligdagen, så er der mindre risiko for, at de selv begynder.

- Det er flere blevet opmærksomme på, at siger Jette Jul Bruun.

Rygeloven fastsætter kun regler for indendørs rygning. Dog er skoler og daginstitutioner omfattet af et forbud på udearealerne.

Men mange kommuner er i gang med at indføre røgfrie udearealer generelt, siger Niels Them Kjær, der er chef for tobaksforebyggelse i Kræftens Bekæmpelse.

- Især går tendensen i retning af at lave rygeforbud de steder, hvor børn og unger færdes.

Nyborg er blandt de kommuner, der har gjort legepladser og sportsarealer røgfrie. Det er til de fleste borgeres tilfredshed, siger sundhedskonsulent Thomas Møller Hvidberg.

Næste skridt kan blive røgfrie handelsgader. Kommunen har inviteret erhvervsdrivende, spillesteder og organisationer med i et røgfrit partnerskab.

- Flere butikker her i byen har netop indført nikotinfri arbejdstid, og derfor tror jeg, at der også kan være en åbenhed over for røgfrie udearealer, siger Thomas Møller Hvidberg.

Normal og Imerco er blandt de virksomheder, som har forbudt ansatte at bruge røgfrie nikotinprodukter i arbejdstiden.

/ritzau/

  • Barn og hverdag
    Cirka halvdelen af landets kommuner har indført rygeforbud på legepladser. (Arkivfoto).
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand