Annonce
Indland

JP-formand betaler eftervederlag tilbage efter kritik

Jørgen Ejbøl skriver i en pressemeddelelse, at der efter hans mening blev handlet i god tro, da det blev besluttet at udbetale et eftervederlag til ham, selv om han fortsatte som bestyrelsesformand. (Arkivfoto). Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Bestyrelsesformand for Jyllands-Postens Fond, Jørgen Ejbøl, tilbagebetaler eftervederlag på 2,1 millioner.

Bestyrelsesformand for Jyllands-Postens Fond og Jyllands-Posten Holding, Jørgen Ejbøl, betaler nu et eftervederlag på 2,1 millioner kroner tilbage.

Det skriver Jyllands-Postens Fond i en pressemeddelelse torsdag aften ifølge Politiken.

Politiken har tidligere denne uge beskrevet, hvordan Jørgen Ejbøl modtog et eftervederlag på 2,1 millioner kroner, da han fyldte 75 år i februar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udbetalingen skete kort tid efter en større fyringsrunde og besparelser hos mediet. I efteråret nedlagde mediet 37 stillinger i forbindelse med en sparerunde. Størstedelen var redaktionelle stillinger.

Jørgen Ejbøl har tidligere fortalt til Politiken, at Jyllands-Posten har tradition for at give eftervederlaget, når fondens bestyrelsesformand pensioneres.

Jørgen Ejbøl fortsætter dog som bestyrelsesformand efter udbetalingen.

Det mødte kritik fra blandt andet tidligere næstformand for fonden Michael Holm, der udtalte, at Jørgen Ejbøl opførte sig som eneejer af virksomheden.

Her kan du læse artiklen fra Politiken

Professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh har kaldt udbetalingen af eftervederlaget til den ikke afgående bestyrelsesformand for "en uforståelig praksis".

- Jeg kan godt forstå, hvis medarbejderne føler sig provokeret af det, i særdeleshed efter en fyringsrunde, siger han til Politiken.

Jørgen Ejbøl understreger i pressemeddelelsen torsdag aften, at der efter hans overbevisning blev handlet i god tro, da det blev besluttet af udbetale eftervederlaget.

- Vi har i den grad handlet i god tro, men har åbenlyst ikke fået den rigtige vejledning, for efter dialog med en advokat med fondsretlig ekspertise, som vi i dag har modtaget rådgivning fra, står det klart, at aftalen ikke holder juridisk.

- Derfor betaler jeg selvfølgelig pengene tilbage med det samme. Det kan og skal ikke diskuteres, skriver han.

/ritzau/

  • MÆRKEDAGE Bestyrelsesformand, tidl. chefredaktør og direktør Jørgen Ejbøl fylder 75 år onsdag den 21. februar 2024
    Jørgen Ejbøl skriver i en pressemeddelelse, at der efter hans mening blev handlet i god tro, da det blev besluttet at udbetale et eftervederlag til ham, selv om han fortsatte som bestyrelsesformand. (Arkivfoto). Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb