Annonce
Indland

Kongens første udlandstur som konge går til Polen

Dronning Magrethe abdicerede 14. januar. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Inden at det nye kongepar sammen rejser til Sverige og Norge, skal kongen deltage i erhvervsfremstød i Polen.

Kong Frederiks første udlandsrejse som konge bliver et erhvervsfremstød i Polen fra 31. januar-2. februar.

Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Herefter drager kongen og dronning Mary sammen videre på deres første officielle rejser som kongepar efter tronskiftet 14. januar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kongehuset skriver på Instagram, at kongeparrets første udlandstur sammen som kongepar bliver til Sverige og Norge. Hvornår de ture finder sted, er der ikke meldt noget ud om endnu.

- I Danmark er der tradition for, at en ny regent sammen med sin ægtefælle som det første indleder rejseaktivitet med besøg i nabolandene, skriver kongehuset på det sociale medie.

Energieffektivisering og klimavenlig landbrugsproduktion er i fokus på turen til Polen, som har været planlagt i lang tid, inden at tronskiftet blev kendt.

Det var i dronning Margrethes nytårstale, at hun meddelte, at der kom et tronskifte, hvor kronprins Frederik blev til kong Frederik X.

Det har længe været aftalt, at kong Frederik skulle med til Polen, da han altså var kronprins. Der har derfor været usikkerhed om hans deltagelse, efter at han er blevet konge. Men den tvivl er altså nu væk.

En lang række danske virksomheder deltager på turen til Polens hovedstad, Warszawa, og havnebyen Szczecin.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) samt minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) er også med på turen.

Sammen med Landbrug & Fødevarer og Dansk Erhverv er Dansk Industri (DI) medarrangør af Polen-turen. Det glæder den administrerende direktør i DI, Lars Sandahl Sørensen, at kongen fortsat er med på rejsen efter at være blevet konge.

- Det er af generelt stor betydning for gennemslagskraften af et dansk erhvervsfremstød, at der er royal deltagelse. Det giver respekt og interesse for fremstødet, og det giver virksomhederne adgang til få samtaler på et højere niveau med polske virksomheder og myndigheder, siger Lars Sandahl Sørensen i en skriftlig kommentar.

- Polen er en vigtig nabo og samarbejdspartner og ikke mindst et vigtigt marked for Danmark. Mange danske virksomheder har produktion i Polen. Derfor er jeg glad for, at kongen har valgt at deltage og dermed bringe fremstødet op på et højere niveau, siger direktøren.

Der er også glæde at spore hos Brian Mikkelsen, som er administrerende direktør i Dansk Erhverv.

Læs pressemeddelelsen her

- Kongehuset har stor betydning for danske virksomheder og danske erhvervsaktiviteter i udlandet, og vi ser meget frem til at gennemføre et spændende og vigtigt fremstød til Polen, som er et voksende eksportmarked for Danmark. Ikke mindst på det grønne område, siger Brian Mikkelsen i en skriftlig kommentar.

/ritzau/

Danmarks nye kongepar skal snart på deres første udlandstur som netop kongepar efter tronskiftet. Her ses de i forbindelse med tronskiftet 14. januar. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
  • DENMARK ROYAL SUCCESSION The queen has abdicated,
    Dronning Magrethe abdicerede 14. januar. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • DENMARK ROYAL SUCCESSION : The proclamation at Christiansborg Palace Square,
    Danmarks nye kongepar skal snart på deres første udlandstur som netop kongepar efter tronskiftet. Her ses de i forbindelse med tronskiftet 14. januar. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud