Annonce
Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Foto: Presse-fotos.dk
Beredskabet har ikke fået meldinger om tilskadekomne i forbindelse med sammenstyrtet ydermur på Børsen.

Dele af ydermuren i den udbrændte del af Børsen er torsdag eftermiddag styrtet sammen.

Stilladset, der var opstillet ved murværket, er også kollapset.

Det er ydermuren mod Børsgade og gavlen mod Christiansborg Slotsplads, der er væltet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hovedstadens Beredskab har torsdag eftermiddag ikke kendskab til, at der skulle være nogen tilskadekomne.

Det siger beredskabsdirektør Jakob Vedsted Andersen ved et kort pressemøde foran Børsen lidt før klokken 18.

- Vi har ikke nogen meldinger om savnede personer. Der er blevet gjort mandtal for de personer, vi har haft til at arbejde i området, og der mangler ikke nogen.

- Der er ingen tilskadekomne, siger beredskabsdirektøren.

Indsatsleder Tim Ole Simonsen, der også deltager på pressemødet, medgiver dog, at der kan være en risiko for, at personer, der ikke er en del af arbejdsstyrken, kan have sneget sig ind på området.

Er det tilfældet, kan der være tilskadekomne, beredskabet ikke kender til.

- Det kan vi ikke afvise. Men vi kan sige med ret stor sikkerhed, at der er gjort mandtal, og der savnes ikke personer, siger Tim Ole Simonsen.

Beredskabet har blandt andet gjort brug af termiske kameraer til at afsøge, om der skulle være personer ved de sammenstyrtede mure.

Det er der intet, der tyder på, oplyser beredskabet.

I alt er omkring 40 til 50 procent af facaden i den udbrændte del af Børsen styrtet sammen.

Den resterende del af ydermuren er fortsat ustabil, lyder det fra beredskabet.

- Der er fortsat risiko for kollaps af de resterende facader, siger indsatsleder Tim Ole Simonsen

Inden kollapset arbejdede beredskabet på at sikre ydermurene med containere og stillads.

Fra beredskabsdirektør Jakob Vedsted Andersen lyder det, at alle involverede har arbejdet så hurtigt som muligt for at få containerne på plads.

Beredskabet skal nu revurdere, hvad der skal ske.

- Den del af muren, der stadig står, vil man forsøge at sikre. Vi må vurdere på ny, for der er ikke nogen drejebog for det her, siger Tim Ole Simonsen.

Efter kollapset rykkede en del udrykningskøretøjer ud til Børsen.

Desuden har politiet spærret den nærliggende Knippelsbro af i begge retningen.

Det skriver Københavns Politi i et opslag på det sociale medie X.

Politiet har ikke oplyst, hvornår man venter at kunne ophæve afspærringen.

Brandalarmen i Børsen gik første gang klokken 07.36 tirsdag morgen. Seks minutter efter var beredskabet klar over, at der var tale om en "alvorlig hændelse".

Cirka klokken 08.30 tirsdag kollapsede bygningens spir, efter at det var blevet opslugt af flammer.

I dagene efter har beredskabet arbejdet med at slukke branden og redde så meget af bygningen som muligt.

/ritzau/


  • Foto: Presse-fotos.dk
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t