Annonce
Landbrug

Madskoler i sommerferien aflyses

Børn og forældre også på Lolland-Falster må undvære sommerens madskoler. De er aflyst på grund af corona. Foto: Claus Hansen/Arkiv

Tryghed og sikkerhed kommer først og usikkerheden omkring retningslinjerne er for store.

I begyndelsen af marts så sommeren 2020 lys ud for aktiviteten Madskoler - også på Lolland-Falster - der normalt giver flere tusinde børn sjove, lærerige og aktiverende oplevelser med mad over fem dage i sommerferien.

Knap 400 frivillige havde tilmeldt sig, ugeprogrammet lå klart og mange lokaler var booket. Alt tegnede til, at det skulle blive et af de største madskoleår nogensinde.

Men så kom coronakrisen og vendte op og ned på det hele. Efter at have håbet og ventet på bedre tider i to måneder, er den tunge beslutning om at aflyse sommerens Madskoler nu truffet.

Tung beslutning

Madskoler arrangeres af børne- og ungdomsorganisationen 4H i et ikke kommercielt samarbejde med Landbrug & Fødevarer og REMA 1000.

- Jeg er allermest ked af det på børnenes vegne. Det er den tungeste beslutning, jeg har været med til at træffe i min tid som formand for 4H, men den er nødvendig.

Usikkerheden er for stor, og trygheden og sikkerheden hos frivillige og børnene vil og skal altid komme i første række, siger Henrik Dalum, formand for 4H.

Beslutningen er truffet til trods for, at myndighederne har både sommerferieaktiviteter og indendørs foreningsaktiviteter på listen over, hvad de håber at kunne åbne i fase 3.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mange hvis'er

Hvilke indendørs foreningsaktiviteter, der kan afholdes, er dog ikke fastlagt endnu. Det vil afgøres af et såkaldt sektorpartnerskab på et endnu ikke defineret tidspunkt.

- Alt i forhold til fase 3 beror på rigtig mange hvis'er. Derfor har vi sat aktiviteterne på Madskoler op imod de sundhedsfaglige retningslinjer, der eksisterer på nuværende tidspunkt. Og her må vi bare konstatere, at de rammer vi vil være nødsaget til at lægge ned over Madskoler, vil ændre hele vores koncept. Det synes vi hverken børn eller frivillige er tjent med, siger Line Munk Damsgaard, ernæringschef og projektleder i Landbrug & Fødevarer.

Også Rema 1000 bakker op om beslutningen.

- Det er vigtigt, at vi passer godt på hinanden, og samtidig skal det være en fornøjelse og en god oplevelse at deltage på Madskoler. Vi bakker derfor 100 procent op om beslutningen og ser frem til at fortsætte samarbejdet i 2021, siger indkøbs- og marketingdirektør Anders René Jensen.

Selvom tristheden er til at spore hos arrangørerne bag Madskoler, så er kampgejsten og målsætningen om at give børn sjove og lærerige oplevelser med mad bestemt fortsat til stede.

- Vi er i fuld gang med at udforske mulighederne for alternative madaktiviteter senere på året og vi vender stærkt tilbage. Ligesom vi selvfølgelig glæder os til at afholde Madskoler igen i sommeren 2021, siger Henrik Dalum.

  • Børn og forældre også på Lolland-Falster må undvære sommerens madskoler. De er aflyst på grund af corona. Foto: Claus Hansen/Arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb