Annonce
Refa

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Refa fik hjælp af Niras til at lave et udbud, da Refa skulle købe nye skraldebiler. Men Niras håndterede udbuddet forkert, og det har udløst en regning på en million kroner til Refa. Foto: David Arnholm
Selvom rådgivningsvirksomheden Niras erkender at have fejlet, vil den ikke betale erstatningen på en million kroner til Scania.

LOLLAND-FALSTER: Det bliver Refa - og dermed borgerne på Lolland-Falster - der kommer til at hænge på regningen på en million kroner for fejl i forbindelse med indkøbet af nye skraldebiler. Det står nu klart, efter at Refa og selskabets bestyrelse har drøftet sagen.

Midt i februar afsagde Klagenævnet for Udbud - som tidligere omtalt i Folketidende - en opsigtsvækkende kendelse: Refa skal betale en million kroner til lastbilselskabet Scania. Det skyldes, at Refa efter et udbud købte nye skraldebiler og en serviceaftale hos Scanias konkurrent Einar Hessel, selvom firmaets bud ikke levede op til kravene.

Scania klagede og fik medhold, og siden har Refas bestyrelse skullet forholde sig til sagen: Skal Refa acceptere kendelsen og betale eller lægge sag an mod klagenævnet i håb om at få omstødt kendelsen? Og kan Niras, der har rådgivet Refa i forbindelse med udbuddet, holdes ansvarlig?

Artiklen fortsætter efter annoncen

De spørgsmål er nu afklaret, efter at Refa har drøftet sagen med Niras. Konklusionen er, at Refa vælger at acceptere kendelsen og betale, fremfor at begynde at lægge sag an mod klagenævnet og/eller Niras.

Vedstår sig ansvar

I en pressemeddelelse påtager Niras sig skylden for miseren.

- Niras vedstår sit ansvar i sagen og beklager over for Refa de praktiske, logistiske gener og uhensigtsmæssigheder, det har medført samt selvfølgelig den økonomiske byrde. Vi har tilbudt at tilbagebetale det fulde honorar for sagen, siger Jens Brandt Bering, der er direktør for forsyning, og fortsætter:

Niras vedstår sit ansvar i sagen og beklager over for Refa.

Jens Brandt Bering, koncerndirektør, Niras

- Det er min opfattelse, at kendelsen fra Klagenævnet for Udbud er ganske hård, når man ser på karakteren af de fejl, sagen omhandlede. Vi tager imidlertid kendelsen til efterretning, og vi bidrager nu til, at de afledte gener for Refa begrænses mest muligt.

Honoraret, som Niras altså tilbagebetaler til Refa, er på 84.000 kroner. Men den million, Scania skal have, afviser Niras altså at betale.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Afviser at bruge forsikring

Hvorfor er det ikke Niras, der skal betale? spørger Folketidende Mette Suhr Stoffregen, der er direktør for Refa.

- Det er fordi, vi har indgået en aftale med Niras, hvor der står, at den sikkerhed, de stiller, er honoraret. Og vi har talt med Niras, om ikke de skulle bruge deres ansvarsforsikring. Men det afviser de er en mulighed.

Hvordan kan det være?

- Det svarer de på en direkte henvendelse.

Og det accepterer I?

- Så kan vi gå i retten mod dem, men det kan gå to veje.

Og der har I vurderet, at det ikke er risikoen værd?

- Ja.

Refa har i øvrigt besluttet at opsiger serviceaftalen med Einar Hessel. I stedet vil Refa nu indhente tilbud fra tre leverandører på en ny toårig serviceaftale.

  • Refa fik hjælp af Niras til at lave et udbud, da Refa skulle købe nye skraldebiler. Men Niras håndterede udbuddet forkert, og det har udløst en regning på en million kroner til Refa. Foto: David Arnholm
Annonce
Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Annonce
Annonce
Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand