Annonce
Femern

Beskæftigelsen på Lolland går bare op, op, op

Kurven ser rigtig fin ud for beskæftigelsen på Lolland. Her ses udviklingen fra 2019 frem til 2023. 
Mens der på nationalt hold kan ses en afmatning i arbejdsmarkedet, tordner Lolland Kommune derudad.

FEMERN: Mange kommuner i Danmark nu oplever et fald i beskæftigelsen og en afmatning af arbejdsmarkedet på grund af inflation og krigen i Ukraine, sker det modsatte i Lolland Kommune.

Også her i området - med kommunerne Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Næstved og Faxe - kunne afmatningen ses med et brat fald fra cirka 77.100 lønmodtagere i første kvartal 2022 til cirka 75.800 i første kvartal af 2023.

Men zoomer man ind på Lolland kommune går dog kurven i den anden retning. I første kvartal 2022 var der 12.330 lønmodtagere beskæftiget i Lolland Kommune, mens der i tredje kvartal 2022 var 13.001, og stigningen er fortsat.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udviklingen drives frem af Femernprojektet, forklarer lederen af Femern Agency Per Bech Grønning.

Vender udvikling

Historisk set plejer der ellers at blive færre lønmodtagere i de Lolland-Falsterske kommuner hen over december og januar hvert år, forklarer Per Bech Grønning.

- Vores område har et stort sæsonafhængigt arbejdsmarked. Så vi ser altid et drastisk dyk i januar, når julen er overstået. Men, i år ser vi blot en udfladning, og det er ret spektakulært, siger Per Bech Grønning, der tidligere var leder af Jobcenter Lolland.

Han har derfor fulgt kommunens historiske udvikling på nærmeste hold de sidste ti år, og kan se, at der i disse år sker noget, der er helt ukarakteristisk.

Per Bech Grønning forventer, at kurven formentlig kun kommer til at gå op, op, op på Lolland de næste par år, hvor Femernbyggeriet vil kræve stadigt flere arbejdstagere.

- Betonelementfabrikken og havnen kommer mere i produktion og SICE-COBRA går i gang med at installere teknikken i tunnelen.

- Jeg forventer i hvert fald, at de skal bruge mellem 200 og 250 medarbejdere til dén opgave alene på dansk side, og ligeså mange på den tyske side, siger han.

Estimeret behov for arbejdskraft på Femernsitet frem til 2026

  • 2022: ca. 1.800, lærlinge/elever: 42 årsværk
  • 2023: ca. 2.800,  lærlinge/elever: 66 årsværk
  • 2024: Ca. 3.200,  lærlinge/elever: 80 årsværk
  • 2025: Ca. 3.500, lærlinge/elever: 75 årsværk
  • 2026: Ca. 3.500, lærlinge/elever: 61 årsværk
Femern Agency
Artiklen fortsætter efter annoncen

Hjælpes af krisen

Men alt for meget af det gode, kan også blive af det onde, når det gælder et overophedet arbejdsmarked. Og det kan ende med at blive endog meget svært at finde arbejdskraft i Lolland Kommune. Her forventer Per Bech Grønning, at den nationale afmatning kan afhjælpe de største problemer.

- Fremtiden er svær at spå om. Men krigen i Ukraine, inflationen og de afledte udfordringer, det giver det danske arbejdsmarked kan måske frigøre arbejdskraft, der så kan søge mod Lolland, siger han.

- Når der er større arbejdsløshed i resten af landet, gør det Lolland mere og mere attraktivt for mennesker, der gerne vil have beskæftigelse. Så det kan blive meget nemmere at trække tilflyttere til kommunen fremover. Og det er jo ikke så ringe endda.

Når der er større arbejdsløshed i resten af landet, gør det Lolland mere og mere attraktivt for mennesker, der gerne vil have beskæftigelse.

Per Bech Grønning, leder af Femern Agency
  • Kurven ser rigtig fin ud for beskæftigelsen på Lolland. Her ses udviklingen fra 2019 frem til 2023. 
Annonce
Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand