Elin sidder sjældent stille

ØSTER ULSLEV - Vi skal holde os i gang, fastslår 76-årige Elin Friis.

Og det gør hun så.

Tre gange om ugen går hun til gymnastik. Når coronasituationen og årstiden er til det, går hun også med "Lykke få, ud at gå", cykler og svømmer.

Hun passer sin plads i Krumsø menighedsråd, sin formandspost i Kettinge og Omegns Pensionistforening og sit frivillige arbejde i Kirkens Korshærs genbrugsbutik.

Hun får også tid til at lave regnskabet for købmanden i Øster Ulslev og til at spille kort. Og til at lave de gode, klassiske middagsretter til søndagsmiddagen, når børnene kommer på besøg.

Og til at styre de helt store gryder, når der er fællesspisning for 50 til 70 i lokalområdet. Når altså ikke corona sætter en stopper for den slags.

Og til at tage børnebørnene med på vandretur i Østrig, hvor hun gerne tager sovepladsen på gulvet i hytten, så børnene kan ligge behageligt i sengene.

De fleste på den yngre side af 76 år kan nok blive lidt stakåndede og ganske ærefrygtige af al den energi.

Men selv er Elin Friis svær at imponere.

- Jeg står op hver morgen og har det godt, så der er jo ingen grund til at sidde stille, konstaterer den tidligere advokatsekretær, der i sit pensionistliv kompenserer grundigt for 40 års stillesiddende arbejde.

- Jeg er nok ikke så god til at sætte andre i sving, så jeg arbejder hellere igennem selv. Det giver mig energi at være aktiv, så det er ikke noget, jeg har spor imod, fortæller Elin Friis, som har et godt råd til andre seniorer.

- Man skal sørge for at komme ud blandt andre. Det er ikke godt at sidde derhjemme og blive sur. Jeg hører af og til folk sige, at der aldrig sker noget og ikke er nogen muligheder for ældre i vores område, men det passer ikke. Der sker masser, som man bare skal møde op til. Det sociale er lige så vigtigt som at få motion, og vi har alle sammen brug for nye impulser for ikke at gå i stå. Ingen af os har godt af at blive ved med at sidde og snakke om mink og corona. Så det er bare om at komme ud af huset og ind i fællesskabet, opfordrer Elin Friis.

Nå hun trækker i gymnastiktøjet og hopper med til musikken i Holeby Hallen, gør Elin Friis det udelukkende for sin egen skyld.

- Jeg er ikke et kokurrencemenneske, så jeg har aldrig dyrket motion for andet end motionen selv. Før i tiden spillede jeg håndbold, men det handlede aldrig om at vinde, forklarer hun.

På gymnastikholdet er det tid til uddeling af årsmærker, og Elin Friis ligger i den tunge ende af den ceremoni.

44 år står der på hendes mærke, og holdkammeraterne nikker anerkendende.

Men heller ikke her er der et konkurrecemenneske at spore i Elin, der kunne vælge at høste anerkendelsen og tie stille med, at der er gået fisk i regnskabet.

- Jeg har gået til gymnastik i mange år, men 44 er det altså ikke. Jeg tror, at de har forvekslet tallet med mit fødeår, griner hun.

Interviewet med Elin Friis er lavet inden de seneste coronarestriktioner lukkede yderligere ned for foreningslivet.