Annonce
Politik

Dragsted udpeger LA som en større trussel end regeringen

Pelle Dragsted, politisk ordfører i Enhedslisten, blæser til kamp mod Alex Vanopslagh og Liberal Alliance. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Regeringen er slem, men lever på lånt tid, siger Pelle Dragsted. LA er farlige, mener han.

Nok sidder S, V og M for nuværende i magtens kamre, men Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, virker til at holde mere øje med Liberal Alliance og Alex Vanopslagh, som har vind i sejlene i meningsmålingerne.

I sin første årsmødetale som de facto leder af Enhedslisten bruger Pelle Dragsted en del flere ord på at tale om LA end på regeringen.

Han kalder Liberal Alliances politik for "farlig" – om end han ikke synes, at LA-leder Alex Vanopslagh, som han jævnligt har trænet karate med, er en skidt person.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Her kommer jeg med en indrømmelse. Jeg kan faktisk godt lide Alex Vanopslagh. Han er en fin kollega og en dygtig og begavet fyr. Men tag ikke fejl: Han er en dygtig og begavet fyr med et farligt politisk projekt, siger han.

Enhedslisten og Liberal Alliance står blandt andet på den økonomiske politik diametralt modsat af hinanden.

Ydermere er klima, pension samt ansatte i velfærdssamfundet og ældresektoren nogle af de politiske emner, hvor de to partier står langt fra hinanden, lyder det fra Dragsted.

Vanopslagh har endnu ikke meldt sig som statsministerkandidat. Men Pelle Dragsted påpeger, at LA står til at blive blå bloks største parti i meningsmålingerne, og at de nok også har statsministerambitioner.

- Så lad mig sige det klart og ikke til at misforstå: Kære Alex. Kampen om et Danmark efter midterregeringen er blæst i gang. Og jeg lover jer, at I får konstant og kontant ideologisk modstand af os i Enhedslisten, siger Pelle Dragsted i talen.

Hos Liberal Alliance reagerer politisk ordfører Solbjørg Jakobsen på Pelle Dragsteds kritik:

- Jeg vil gerne kvittere for opmærksomheden. Frygten for et samfund med mere frihed og ansvar deler jeg dog ikke, hedder det i en skriftlig kommentar.

Solbjørg Jakobsen tilføjer desuden, at hun er mere bange for, at 22 medlemmer i Enhedslistens bagland ifølge B.T. vil genoptage et ellers afbrudt samarbejde med en palæstinensisk organisation kaldet DFLP, der er blevet sat i forbindelse med angrebet på Israel den 7. oktober.

Mens Liberal Alliance de seneste mange måneder er stormet frem i målingerne, ligger regeringen til samlet at gå markant tilbage.

I den seneste meningsmåling fra Voxmeter ligger Liberal Alliance til 15,3 procent svarende til 24 mandater. De tre regeringspartier – Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne ligger sammenlagt til 35,7 procent, 63 mandater.

Enhedslisten, der fik 9 mandater ved valget, står i seneste måling til at få 14.

Ved valget fik LA 7,9 procent og regeringspartierne sammenlagt 50,1 procent.

/ritzau/

  • Enhedslisten holder årsmøde digitalt
    Pelle Dragsted, politisk ordfører i Enhedslisten, blæser til kamp mod Alex Vanopslagh og Liberal Alliance. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb