Annonce
Politik

Partier frygter brud på Nordsøaftale og afkræver ministre redegørelse

Samira Nawa (R), Signe Munk (SF) og Dina Raabjerg (K) kræver møde og redegørelse fra klimaministre. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ordførere vil have svar på, om Klimaministeriet har brudt aftale i jagten på at maksimere olieproduktion.

Tre partier i Nordsøaftalen kræver nu en redegørelse fra den nuværende og tidligere klimaminister i sagen om Klimaministeriets dialog med olieselskaber om maksimeret oliejagt.

Radikale, SF og Konservative er bekymrede for, om Klimaministeriet har opfordret olie- og gasselskaber til at accelerere og maksimere deres produktion i den danske Nordsø.

Det kan være i strid med Nordsøaftalen om stop for olie- og gasproduktion, som de var med til at vedtage i 2020, frygter partierne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har med stor bekymring kunnet læse om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets arbejde for at accelerere og maksimere olie- og gasproduktionen i Nordsøen frem mod slutdatoen.

Det skriver de tre partier i et brev til Klimaministeriet, der er adresseret til både Lars Aagaard (M) og Dan Jørgensen (S).

Ministeriets dialog med olieselskaberne er kommet frem i en aktindsigt til Greenpeace og Ritzau.

De tre partier beder nu om ”hurtigst muligt” at få indkaldt aftalekredsen bag Nordsøaftalen til en redegørelse om sagens forløb og ministrenes rolle.

- Vi finder det yderst problematisk, hvis Klimaministeriet, til trods for hvad Klimaministeren gentagne gange har understreget, har taget aktiv del i at fremskynde investeringer i Nordsøen, som kan have ledt til at Bluenord (daværende Noreco) valgte at indsende en uopfordret ansøgning til Energistyrelsen, skriver klimaordførerne Samira Nawa (R) og Signe Munk (SF) samt energiordfører Dina Raabjerg (K).

De fremhæver, at der i Nordsøaftalen står, at ”det ikke længere er staten, der inviterer til efterforskning efter fossile brændsler”.

Det kan potentielt stride med ministeriets møder med olieselskaberne, mener ordførerne.

Aktindsigt i mødepapirer hos Klimaministeriet viser, hvordan Klimaministeriet i 2022 holdt møder med en lang række forskellige olieselskaber.

Dagsordenen var at undersøge, om man kunne få olieselskaberne til at øge og fremrykke sin produktion af gas og olie.

Det står i kontrast til en udmelding fra klimaminister Lars Aagaard om, at en olieansøgning til staten var sket ”uopfordret”.

Dialogen med olieselskaberne skete efter indgåelsen af det nationale kompromis, hvor Folketinget tillod afsøgning af en ”midlertidig” øget gasproduktion i forsøget på at blive uafhængig af russisk gas.

Klimaministeriet har brugt dette som forklaring.

Men de tre partier mener ikke, at ministeriets møder med olieselskaberne er inden for rammen af det nationale kompromis.

- Ydermere vil vi gerne understrege over for ministrene, at vi ikke mener, at ordlyden – og hensigten i det Nationale Kompromis – kan tolkes i en sådan grad, at det retfærdiggør, at klimaministeriet har arbejdet aktivt for at accelerere og maksimere olie- og gasproduktionen mod 2050.

Klimaminister Lars Aagaard har afvist, at han har opfordret olieselskaber til at øge deres produktion. Dialogen er sket før hans tid som minister, og ministeriets mening var at afsøge markedets muligheder.

Klimaministeriet har ligeledes svaret Ritzau, at de betragter dialogen med olieselskaberne som værende inden for Nordsøaftalen.

/ritzau/

  • Doorstep om finanslovsaftale for 2023
    Samira Nawa (R), Signe Munk (SF) og Dina Raabjerg (K) kræver møde og redegørelse fra klimaministre. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Annonce
Annonce
Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb