Annonce
Tema

Eksstatsministre og partiledere fejrer dronningen på jubilæumsdag

Fredag er det 50 år siden, at nu 81-årige dronning Margrethe blev indsat som tronfølger efter sin far, Frederik IX. (Arkivfoto). Foto: Britta Pedersen/Ritzau Scanpix

Corona har spændt ben for flere af dronningens jubilæumsplaner, men Folketinget inviterer på musik og tale.

Der var lagt op til den helt store fejring med blandt andet karetkørsel i de københavnske gader og festgudstjeneste, når dronning Margrethe fredag har 50-års jubilæum som Danmarks regent.

Men dronningens jubilæumsprogram er kraftigt reduceret som følge af coronaepidemien.

Hun kan dog se frem til fejring på Christiansborg med taler og et musikalsk indslag.

Oprindeligt var planen, at det skulle foregå i Folketingssalen, så alle folketingsmedlemmer kunne være med. Men i stedet gennemføres arrangementet i Landstingssalen med omkring 40 deltagere.

Partiledere, eksstatsministre og forhenværende formænd for Folketinget er blandt de inviterede.

Dronning Margrethe selv flankeres af kronprinsparret, prins Joachim og prinsesse Marie samt sin ene lillesøster, prinsesse Benedikte.

En af dem, der skal holde tale, er Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S). Han har brugt en del tid på at skrive den.

- Jeg er jo glad og beæret over, at jeg har fået lov at holde tale i den her sammenhæng, så jeg har forsøgt at gøre mig umage.

- Min overskrift har været dronningens evne til at være et nationalt samlingspunkt for hele rigsfællesskabet. Hun har på fornem vis løftet den kæmpe opgave, det er at være regent og dermed en samlingsfigur i Danmark gennem hele sit liv, siger han.

Henrik Dam Kristensen nævner de traditionsrige nytårstaler som en af de måder, hvorpå dronningen har vist sig samlende for nationen.

- Jeg ved ikke, hvor mange der hører den hvert år, men det er jo næsten en nationalsport.

- Jeg synes også, at det er lykkedes dronningen gennem hele sit liv på den måde, hun både har givet interview på og har turdet løfte vigtige debatter.

Henrik Dam Kristensen har i kraft af sine tidligere ministerposter og nuværende stilling mødt hende i forskellige sammenhænge.

- De gange, jeg har talt med hende, har det været en god samtale, som viser hendes store viden på et meget bredt område, ikke mindst inden for kunst og kultur.

- Jeg synes bestemt ikke, det er besværligt at tale med dronningen. Hun er bare meget vidende om imponerende mange ting. Når man taler med vidende og intelligente mennesker, så føler man sig beriget.

Inden Folketingets fejring skal dronningen til statsråd med regeringen og kronprins Frederik.

Det officielle program slutter hen over middag, hvor kongefamilien skal til kranselægning ved Roskilde Domkirke, da det også er 50-års-dagen for dronningens fars, Frederik IX, død.

Corona har tidligere saboteret flere af kongehusets store fejringer.

I marts 2020 aflyste kongehuset dronningens 80-års fødselsdagsfejring, ligesom dronningen i år aflyste nytårstaffel og nytårskure for andet år i træk.

Det var en kold januardag i 1972, at dronning Margrethe blev indsat som dronning i Danmark. Det var daværende statsminister Jens Otto Krag (S), der udråbte den nye tronfølger. Foto: Johan Mikkelsen/Ritzau Scanpix
  • Dronning Margrethe - statsbesøg i 2021
    Fredag er det 50 år siden, at nu 81-årige dronning Margrethe blev indsat som tronfølger efter sin far, Frederik IX. (Arkivfoto). Foto: Britta Pedersen/Ritzau Scanpix
  • Dronning Margrethe - indsættelse i 1972
    Det var en kold januardag i 1972, at dronning Margrethe blev indsat som dronning i Danmark. Det var daværende statsminister Jens Otto Krag (S), der udråbte den nye tronfølger. Foto: Johan Mikkelsen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud