Annonce
Udland

Guvernør kritiserer politi for mangelfuldt indgreb mod protestvold

Betjente har 1. maj samlet sig ved en propalæstinensisk lejr på University of California, Los Angeles. Foto: Mike Blake/Reuters
Det tog ifølge medie cirka tre timer at få styr på sammenstød på universitet, hvor der blev kastet fyrværkeri.

Ordensmagten reagerede alt for langsomt, da moddemonstranter angreb propalæstinensiske demonstranter på University of California i Los Angeles natten til onsdag.

Det siger en talsperson for Californiens guvernør, Gavin Newsom, i en meddelelse dagen derpå ifølge BBC.

Talspersonen kalder politiets indgreb "begrænset og forsinket".

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kilder hos politiet siger til det regionale amerikanske medie Los Angeles Times, at der kun var nogle få betjente til stede, da sammenstødene begyndte.

De forsøgte at stoppe volden, men kunne ikke hamle op med folkemængden, forklarer de.

Senere kom politiet dog til i hobetal.

Ifølge Los Angeles Times tog det omkring tre timer, før situationen blev bragt under kontrol.

Link til LA Times-artikel

Der var også sikkerhedsvagter til stede. Men de var der hovedsageligt for at beskytte universitetets bygninger, melder det regionale medie.

Gavin Newsoms talsperson kalder den begrænsede respons for "uacceptabel".

På tv-billeder kunne man se mennesker angribe midlertidige barrikader af træplader med stave. Billeder på sociale medier viste folk, der kastede med fyrværkeri.

15 blev kvæstet under sammenstødene, og én blev bragt på hospitalet. Det oplyste universitetet. Talspersoner for studerende har sagt, at der var tale om flere, skriver nyhedsbureauet AP.

Spændingerne mellem de propalæstinensiske og proisraelske grupper har været tiltagende på universitetet.

BBC har bedt University of California i Los Angelesv (UCLA) og politiet om et svar på kritikken. Der er ikke umiddelbart kommet udtalelser.

Onsdag aften lokal tid meddelte UCLA, at undervisningen bliver omlagt til fjernundervisning resten af ugen. Et stort antal betjente er udstationeret på området. Det skriver amerikanske ABC News.

Link til BBC-artikel

Politiet har onsdag fastslået, at protestlejren er en ulovlig forsamling. Demonstranter bedes forlade området.

Propalæstinensiske protester er skudt op på universiteter en række steder i USA.

I den anden ende af USA anholdt politiet cirka 300 mennesker på universitetet Columbia og City College of New York natten til onsdag. De havde taget del i demonstrationer til fordel for palæstinensere.

De mange demonstranter befandt sig i en teltlejr foran universitetet. Andre befandt sig i en undervisningsbygning, da politiet slog til mod dem tirsdag aften.

/ritzau/

Støtter af propalæstinensiske demonstranter sidder på trappetrin, som leder op til demonstranters lejr. Foto: Etienne Laurent/Ritzau Scanpix
  • Protesters gather at the University of California Los Angeles
    Betjente har 1. maj samlet sig ved en propalæstinensisk lejr på University of California, Los Angeles. Foto: Mike Blake/Reuters
  • US-PALESTINIAN-ISRAEL-CONFLICT-EDUCATION-DEMONSTRATION
    Støtter af propalæstinensiske demonstranter sidder på trappetrin, som leder op til demonstranters lejr. Foto: Etienne Laurent/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Annonce
Annonce
Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb