Annonce
Udland

Musik fra Universal vender snart tilbage til TikTok

Universal har været i kamp med det sociale medie TikTok om licenser. Foto: Dado Ruvic/Reuters
Universal, som arbejder med mange af verdens største kunstnere, har indgået ny licensaftale med TikTok.

Snart vender en række af verdens største musikere tilbage til det sociale medie TikTok.

Den globale musikvirksomhed Universal Music Group og TikTok er nemlig nået frem til en aftale, så TikTok-brugere igen skal kunne anvende musik ejet af Universal.

Det skriver Universal i en pressemeddelelse torsdag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

TikTok begyndte at fjerne Universal-musik fra sin platform, efter at parterne ikke lykkedes med at nå frem til en ny licensaftale. Den udløb i januar.

Universal Music udgiver musik for blandt andre Justin Bieber, The Beatles og Billie Eilish.

I Danmark har Universal kunstnere som Medina og Tessa.

- Fans kan på TikTok se frem til, at UMG's (Universal Music Groups, red.) indspillede musik og udgivningskatolog vender tilbage og igen nyde at skabe videoer med musik fra nogle af verdens største kunstnere og sangskrivere (...), skriver Universal.

Den populære app kan være et vigtigt element i markedsføring af musikere. Brugere kan på appen optager korte videoer af sig selv og lægger musik på.

Ifølge Danmarks Statistik brugte langt over halvdelen af personer i alderen 16 til 24 år TikTok i første halvår af 2023.

Det står ikke umiddelbart klart, hvornår den nye aftale begynder at gælde.

Striden mellem Universal og TikTok handlede blandt andet om penge.

Musikvirksomheden har hævdet, at TikTok betaler væsentligt mindre for brug af musik end andre sociale medier. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Men Universal blev sat under pres i forhandlingerne, da verdens måske største kunstner for tiden - Taylor Swift - valgte at gøre sange fra sit nye album, "The Tortured Poets Department", tilgængelige på TikTok, på trods at hun er hos Universal.

Det kunne hun, da hun ifølge Financial Times har en særlig aftale med selskabet fra 2018. Den betyder, at hun fortsat ejer rettighederne til sine sange og kan kontrollere, hvor man får adgang til dem.

Ritzau har henvendt sig til Universal i Danmark for at få uddybet de nærmere detaljer i aftalen og konsekvenserne i Danmark.

TikTok står over for et muligt forbud i USA, hvor politikere frygter, at appen bruges af Kina til at høste data. Den kinesiske tech-gigant ByteDance er derfor blevet pålagt at afhænde den amerikanske del af TikTok.

/ritzau/

  • FILE PHOTO: Illustration shows Universal Music Group logo
    Universal har været i kamp med det sociale medie TikTok om licenser. Foto: Dado Ruvic/Reuters
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Annonce
Annonce
Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb