Annonce
Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Anette Navne er igen hoteldirektør i Sakskøbing efter fire års engagement andre steder. Arkivfoto: Ingrid RIis
Hotel Saxkjøbing har i denne måned sagt velkommen tilbage til Anette Navne. Hun skulle blandt andet forbi Knuthenborg og Jensens Bøfhus, inden det var tid til et "comeback" i direktørstolen på Torvet i Sakskøbing.

SAKSKØBING: - Det bliver lidt den samme tilgang som sidst, og jeg har stadig tusind idéer.

Sådan lyder den ganske enkle opskrift på starten af det arbejdsliv, som Anette Navne nu skal genoptage i centrum af Sakskøbing.

For her - med udsigt til Torvet og en ny udendørssæson - skal den nytiltrådte hoteldirektør igen stå i spidsen for det, der lige nu svarer til omkring 20 fuldtidsansatte og med en del flere sæsonarbejdere i sommertiden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Være et forsamlingshus

- Det er først og fremmest fedt at vende hjem for at udvikle alt det spændende, som allerede er sat i gang. Men ellers handler det om, at Hotel Saxkjøbing er sådan et hotel, som skal kunne lidt af det hele. Det skal være det her forsamlingshus, hvor der er åbent for alle, og hvor vi ikke behøves at skabe et event eller arrangement selv, det kan også være folk udefra, som har en god idé, vi trækker ind i hotellet, fortæller Anette Navne.

Det var for at blive campchef i Knuthenborg Safaripark, at hun tilbage i 2020 stoppede som hoteldirektør i Sakskøbing. På det seneste har Anette Navne været engageret i Jensens Bøfhus, og det er på flere fronter en langt mere erfaren direktør, der nu vender tilbage til Torvet i Sakskøbing.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Helt klar i telefonen

Jeg var helt klar, da Claus (Meyer, red.) gav et kald, for vi skiltes sidst i den gode ånd.

Anette Navne, direktør Hotel Saxkjøbing

- De tre år i Knuthenborg var en fantastisk chance at få, fordi det også lå lidt uden for den klassiske hotel- og restaurationsbranche. Og via jobbet hos Jensens Bøfhus fik jeg her en del erfaring med at drive kæderestaurant, så jeg føler mig godt rustet til at vende tilbage til Hotel Saxkjøbing. Jeg var helt klar, da Claus (Meyer, red.) gav et kald, for vi skiltes sidst i den gode ånd, fortæller Anette Navne.

Da hun første gang tiltrådte som hoteldirektør i Sakskøbing var det dengang med 1000 idéer klar til at udvikle på hotellet. Sådan forholdet det sig stadig, hvis man spørger Anette Navne, men denne gang er hun med egne ord endnu bedre rustet til at udføre dem, og så er hotellet i en anden situation end for år tilbage.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gøre det folkeligt

- Jeg synes, vi havde fat i noget godt sammen med hotellet, da jeg var her sidst. Vi var lige blevet færdige med den store renovering, og så kom coronaen og en svær tid med udfordringer. Nu er vi midt i en megaspændende tid på Lolland-Falster, hvor der er masser af udvikling omkring os. Det handler igen om at være helt tæt på de lokale og have åbne arme mod turister og andre gæster. Det handler om at gøre det hele folkeligt, fortæller Anette Navne, som meget gerne ser, at forbipasserende kigger ind på hotellet og ikke mindst i gårdhaven for at tjekke ud, hvad der er gang i.

- Det med at man kan tage en gang bordtennis i hotellets gårdhave, det synes turister også er hyggeligt. Alle skal føle, at de er en del af det fællesskab, som findes omkring hotellet. Vi vil gerne have, at folk får lyst til at kigge inden for i eksempelvis gårdhaven for at se, hvad der sker, fortæller Anette Navne, som igen understreger, at hotellet skal kunne lidt af det hele og ikke mindst være folkeligt.

  • Anette Navne er igen hoteldirektør i Sakskøbing efter fire års engagement andre steder. Arkivfoto: Ingrid RIis
Annonce
Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt