Arkivfoto: Claus Hansen
Arkivfoto: Claus Hansen

Hjemmeværnet tilkaldt til hjemmeplejen

Guldborgsund Kommunes beredskabschef har sendt bud efter Totalforsvarsregion Sjælland for at sikre udbringning af mad og medicin til de ældre.

fre, 18/12/2009 - 15:01

De ældre i Sakskøbing- og Nørre Alslev-området samt på Sydfalster får i dag, fredag, og måske også de kommende dage leveret deres mad på lidt alternativ vis.

Beredskabschefen i Guldborgsund Kommune bad fredag formiddag Totalforsvarsregion Sjælland, også kendt som Hjemmeværnet, om hjælp til at løse opgaven med at komme frem til de ældre i de mest snedækkede områder.

- Vi fik en henvendelse, hvor vi blev spurgt, om vi kunne stille med nogle køretøjer og nogle frivillige til at sikre, at vi i hvert fald bragte mad ud til de ældre i kommunen. Den opgave har vi selvfølgelig taget på os.
- Rent praktisk er det vores hjemmeværnsdistrikt Storstrømmen, der har taget sig af opgaven, og de har fundet tre store lastbiler og nogle chauffører, så de er blevet indsat fra klokken 12 fredag, fortæller informationsmedarbejder Marttin Stuart Nielsen fra Totalforsvarsregion Sjælland.

Kompagnichef Lars Falk oplyser til folketidende.dk, at man udover mad også kører rundt med medicin til de ældre. Med på køreturene er også de hjemmesygeplejersker, som skulle have kørt ud med maden og medicinen.
Hjemmeværnsfolkene ventes også at blive indsat i aften, når hjemmesygeplejerskerne skal rundt igen. Om de også skal yde assistance i weekenden er endnu ikke endeligt besluttet.

Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 4.5 (2 stemmer)
RELATEREDE ARTIKLER:
FLERE NYHEDER FRA GULDBORGSUND
30.07 10:21 | Paraplypigen stjålet
27.07 11:17 | Alge-fare drevet over
25.07 08:46 | Late Night i Idestrup
LÆSERNES KOMMENTARER



Du skal logge ind på siden for at kunne indsende kommentarer. Klik her for at logge ind, eller opret dig som bruger.


Facebook Fanbox


folketidende.dk on Facebook

2010 © Ophavsret | Om folketidende.dk | Nyttige links | T 5488 0200 | F 5488 0296 | nyhedsdesk@folketidende.dk