Annonce
Indland

Skal fordele 140 millioner til bymidter i små og mellemstore byer

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) ses her under et pressemøde om jordskreddet i Ølst i januar. Mandag middag er han i Vordingborg, hvor han sammen med minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin (V) præsenterer et nyt udvalg, der skal udmønte 140 millioner kroner til at skabe mere levende bymidter. (Arkivfoto).
Et nyt udvalg skal udmønte 140 millioner kroner til at skabe levende bymidter i små og mellemstore byer.

Der er et kunstigt åndedræt på vej til små og mellemstore byer i Danmark, hvor bymidter står mere og mere øde hen.

Åndedrættet kommer i form af 140 millioner kroner, som et udvalg skal udmønte til at skabe "levende og bæredygtige bymidter".

Det annoncerer erhvervsminister Morten Bødskov (S) og minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin (V) mandag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi skal sørge for, at Danmark ikke knækker over, siger Morten Bødskov.

- Og der er små- og mellemstore bymidter i vores land, hvor det kniber med detailhandlen, og hvor vi kan løfte vores bymidter, således at vi kan få mere liv i vores lokalsamfund.

De 140 millioner kroner kommer fra EU's Regionalfond.

Støtten er primært tiltænkt små og mellemstore byer med mellem 4000 og 20.000 indbyggere.

Erhvervsministeriet nævner selv omlægning af gågader, klimasikring og omstilling af bymidternes erhverv som tiltag, støtten kan gå til. Pengene skal afsættes i 2024 og 2025.

For at få den "bedst mulige viden til bordet" består det nye udvalg blandt andet af en række kommunalpolitikere.

Det drejer sig om seks borgmestre og yderligere tre medlemmer af kommunalbestyrelser rundt om i landet.

Morten Bødskov ser dog ikke et problem i, at kommunalpolitikere er med i et udvalg, hvor de potentielt skal vurdere ansøgninger fra byer i deres egen kommune.

- Det går jeg ud fra, at man finder ud af i udvalget. Det her handler om, at vi har trukket borgmestre ind, der til dagligt sidder med den her diskussion, som har de gode eksempler og også ved, hvor skoen trykker.

Han siger videre, at han "tager det som givet", at eksempelvis en borgmester "selvfølgelig ikke er med i den beslutning", hvis det drejer sig om en ansøgning fra en by i borgmesterens egen kommune.

Udvalget består af i alt 15 medlemmer. Tidligere direktør for De Samvirkende Købmænd John Wagner er formand for udvalget.

/ritzau/

  • Regeringen holder pressemøde om Nordic Waste
    Erhvervsminister Morten Bødskov (S) ses her under et pressemøde om jordskreddet i Ølst i januar. Mandag middag er han i Vordingborg, hvor han sammen med minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin (V) præsenterer et nyt udvalg, der skal udmønte 140 millioner kroner til at skabe mere levende bymidter. (Arkivfoto).
Annonce
Indland

33-årig sigtet havde liste med pigenavne

Indland

Efter skjulte optagelser: Tager fuldt ansvar for hestemishandling

Annonce
Annonce
Lolland

"Der kommer hende roebonden"

Sport

NFH leverer storslået mirakel - Tvinger Odense ud i ny semifinale

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Nykøbing

Store planer for området: Boliger skal erstatte rådhus

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Maribo

Væltede på knallert, truede vidner og faldt i søvn

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Indland

Efter skjulte optagelser: Tager fuldt ansvar for hestemishandling

Nykøbing

Philips årelange kamp er slut: Køber bygning og ændrer navn

Indland

Studie udpeger sommeren 2023 som den varmeste siden år 0

112

Tiltalt i Korsør-sagen: - Det var et uheld

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Borgmester: Vi sparer penge på nyt rådhus

Guldborgsund

Stort dyr midt på motorvejen

112

Det er manden i Korsør-sagen tiltalt for

Falster

Gik helt galt: Diesel fossede ud

Guldborgsund

Aftale på plads: Nyt rådhus og hotel på havnen

Nykøbing

Gentager succesen på torvet i Nykøbing

Lokal nyt

Renés dyre OL-billet: - Har kostet mig tæt på en million