Politiet fik fredag eftermiddag flere opringninger om, at en bil var kørt i branddammen på Højrebyvej i Søllested, og at en ung mand var blevet set køre fra stedet i en taxa mod Nakskov.
På vej til Søllested bemærkede betjentene en taxa, der svarede til beskrivelsen, og på bagsædet sad en 30-årig mand med ukendt adresse. Det viste sig, at bilen fra branddammen var blevet stjålet tidligere på dagen, og flere ting pegede på, at det var den 30-årige, der var gerningsmanden.
Derfor blev han anholdt i taxaen og sigtet for brugstyveri. Da han også blev skønnet påvirket af euforiserende stoffer og i øvrigt ikke havde noget kørekort, blev han desuden sigtet efter færdselsloven.
Med til historien hører, at den 30-årige natten til mandag igen måtte en tur omkring Nakskov politistation. Han og en 31-årig kammerat blev standset på Knuthenborgvej i Maribo, hvor de var iført sort tøj og huer, og havde bilen fuldt af værktøj, der kan bruges til indbrud. Begge mænd blev taget med på politistationen for at afgive forklaring.
Den 30-årige blev herefter også sigtet for et indbrud på Hunseby Kirkevej i Maribo, der blev begået i torsdags… og den 31-årige for at have kørt bil uden førerret.








1:
kan man ikke snart få lov at indoperere GPS-sendere i alle tyve og voldsmænd, så man kan spore om hvem der har været på de adresser der er begået indbrud eller vold på, så kan man sagtens finde dem, da det ofte er de samme der er tyvene/voldsmændene.
Navn: Anonym
Dato: man, 08/02/2010 - 12:12
(Anmeld kommentar)
2:
Jo man kunne også lade ham ligge i dammen sikken en masse penge vi kunne spare :-)
Navn: otto
Dato: man, 08/02/2010 - 12:57
(Anmeld kommentar)
3:
hvad med at politiet lavede en hjemmeside med foto af dem alle -så vi kan genkende dem på gaden
Navn: børge blik
Dato: man, 08/02/2010 - 13:07
(Anmeld kommentar)
4:
ja lad os da få dem udstillet - det er da en rigtig god ide - i stedet for at gemme sig bag jakker, tæpper og andet når man endelig er blevet anholdt.
Navn: R. Hansen
Dato: man, 08/02/2010 - 13:20
(Anmeld kommentar)
5:
Iøvrigt vil jeg sige, at I ikke manglede mod da I brød ind i de private hjem - så må der da også være mod til at vise hvem I er??? Kig på os - se os i æjnene - efter I er anholdt
Navn: R. Hansen
Dato: man, 08/02/2010 - 13:23
(Anmeld kommentar)
6:
ja lad os se svinene, op på en lygtepæl med dem...
Navn: Brumbassen fra Lolland
Dato: man, 08/02/2010 - 13:56
(Anmeld kommentar)
7:
Lad os få navn, adresse, og foto af dem der ikke følger landets love, og en masse hårdt arbejde.
Navn: Jette
Dato: man, 08/02/2010 - 15:16
(Anmeld kommentar)
8:
man kunne jo bryde ind hos dem når de var taget afsted -og tømme deres lejlighed/hus øhhh nej så stjæler de jo bare noget nyt
Navn: børge blik
Dato: man, 08/02/2010 - 15:48
(Anmeld kommentar)
9:
Man skulle heller tage og sende manden i behandling..
Navn: Mr. R
Dato: man, 08/02/2010 - 21:36
(Anmeld kommentar)