- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

ØSTKYSTEN: Der har været skrevet en del om Det Falsterske Dige gennem tiderne. Men efter det store årsmøde i 2020, hvor flere medlemmer af bestyrelsen blev skiftet ud, har der været mere roligt. Alt ånder dog ikke fred og idyl.

En klage over vedtægtsændringerne er nemlig landet hos Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det ærgrer nuværende formand for Det Falsterske Digelags bestyrelse, Christian Schou.

- Det har i forvejen været en lang og tung proces at nå hertil, siger han, der fratræder ved næstkommende årsmøde i juni.

Det er to tidligere bestyrelsesmedlemmer, der har indsendt klagen: Tidligere formand Søren Bjerregaard og tidligere bestyrelsesmedlem Søren Krighaar. De dykker ned i fem punkter, som de vil have nævnet til at forholde sig til. Flest kræfter bruger de på stemmeretten, hvor hver digeskatteyder har én stemme, uanset hvor mange parter man ejer. Det vil Bjerregaard og Krighaar have ændret, så stemmerne afspejler antal parter, man har. De skriver:

"Vedtægten er ikke retfærdigt i forhold til landmænd, som ofte personligt ejer flere ejendomme med mange parter. Det foreslås derfor at stemme efter parter. Digeskatteyderen får således indflydelse i forhold til den betalte digeskat."

I sit svar til klagenævnet pointerer Christian Schou dog, at vedtægterne på dét punkt ikke ændres, og at de går langt tilbage.

- Det vil være en anden proces og en anden diskussion, der skal tages, hvis det skal ændres, og jeg synes faktisk, at det er både utidigt og umodent at bringe det op overfor et klagenævn.

Men sådan ser den ene klager, Søren Bjerregaard, selvsagt ikke på det For ham er det essensen af problemet, at fordelingen fastholdes.

- Jeg vil gerne lige fastslå, at klagen ikke handler om at generere Christian Schou eller være kværulant. Jeg har bare noget viden om det, som jeg helst ikke ser gå tabt. Sagen er den, at som det er lige nu, er der nogen, som betaler mere og bestemmer mindre end andre. Det bliver nok aldrig helt retfærdigt. Det er jeg med på. Men jeg mener, det er noget, andre bør se på, understreger Søren Bjerregård.

De to tidligere medlemmer af bestyrelsen vil også have formålsparagraffen ændres. Der bør for eksempel ikke stå, at diget "til enhver tid" kan beskytte alle de bagvedliggende ejendomme mod oversvømmelse og samtidig kan benyttes til rekreative formål af områdets beboere og gæster."

- Stakkels de bestyrelsesmedlemmer, der skal stå med det ansvar. Det er jo slet ikke tanken med sådan et dige. Det er kun et 300 års dige, så hvis det skal ændres, må det være en statslig opgave. Da diget jo er anlagt af staten, mener Søren Bjerregaard.

Det kommer næppe som en overraskelse, for de der har fulgt debatten at de to tidligere bestyrelsesmedlemmer tog afstand fra de rekreative brug af diget, særligt cykling var ofte kilde til debat. Klagerne mener dog, at man risikerer digeskatteydere skal finansiere rekreativt brug, og at det bliver formålet på den lange bane.

- Det er noget, de altid har været imod, men i bestyrelsen mener vi, det er vigtigt at tænke på det rekreative, siger Christian Schou, der dog medgiver at formuleringen "til enhver tid" kan blødes op.

- Men i mine øjne er det ligegyldigt juristeri. Stiger havvandet med 50 meter, må man se, hvad man gør.

Klagerne ønsker, at aftalen mellem kommunen og digelaget på det her punkt tinglyses. Hvordan ser I på det? 

- Hvis man tinglyser aftalen, skal den også tinglyses ved mindste ændring. Det vil jo være juristernes paradis.