Annonce
Lolland

Kæmpe kovending: Alligevel flertal for omfartsvej

Viceborgmester i Lolland Kommune Henrik Jacobsen (C) fortæller, at man nu sammen med Socialdemokratiet vil bakke op om et af Vejdirektoratets forslag til Rute 9. Det betyder flertal i byrådet. Foto: Palle Nevad Frandsen
Flertal i Lolland Byråd vil alligevel gerne vælge omfartsvej ved Nørreballe og statens 394 millioner kroner.

NØRREBALLE:  Efter at have sundet sig og indset, at pengene nok vil gå Lolland forbi, ønsker et flertal i Lolland Byråd nu at ændre det høringssvar, der er sendt til Vejdirektoratet om opgradering af Rute 9 ved Nørreballe.

I det første svar skrev politikerne, at ingen af Vejdirektoratets fem løsningsforslag er optimale, og at Lolland Kommune ønsker at indgå i dialog om en Nørreballe-løsning set i forhold til en samlet opgradering af Rute 9.

- I byrådets "politisk strategiske forum" har jeg selv været med til at sige ja til høringssvaret. Jeg troede, at vi havde en større frihedsgrad, men der er ikke frit valg på alle hylder, siger Lolland Kommunes viceborgmester, Henrik Jacobsen (C).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vil pege på linjeføring

Til byrådsmødet torsdag 4. april stiller Konservative Lolland derfor forslag om at sende et ændret høringssvar til Vejdirektoratet. Et forslag, som den socialdemokratiske gruppe også bakker op om, oplyser gruppeformand Vibeke Grave (S), og der er dermed flertal - 14 ud af 25 stemmer - for forslaget.

Til byrådsmødet vil de to partier nu i stedet fremsætte et fællesforslag.

Den nordlige løsning omfatter en cirka fem kilometer ny omfartsvej nord om Nørreballe. Vejen anlægges som motortrafikvej med et kørespor i hver retning, skiltet til 90 kilometer i timen. Der er adgang til Nørreballe fra omfartsvejen i begge ender via kryds som tilsluttes Vestre Landevej ved Østofte Møllevej og ved Lærkevej. Koholtvej føres over omfartsvejen, og der anlægges ny cykelsti fra Nørreballe til Sørup. Tegning: Vejdirektoratet

- I Konservative Lolland har vi igennem 10 år arbejdet på en opgradering af Rute 9, og vi har indgået samarbejde med Langeland og Sydfyn om det, og det gælder også det fremskudte færgeleje ved Tårs.

- Vi vil gerne understøtte erhvervsudviklingen og fjerne den tunge transport fra Nørreballe, Stokkemarke og Halsted. Hvis vi siger nej til et af løsningsforslagene, så er der ingen, der ved, hvornår regeringens infrastrukturplan næste gang vil betænke os, siger Henrik Jakobsen.

Vejdirektoratet har anvist fem løsningsforslag, hvor to ligger uden for bevillingsrammen på 394 millioner kroner. Konservative ønsker en linjeføring nord om Nørreballe, primært linjeføring "Nord," og stiller forslag om et ændret høringssvar til Vejdirektoratet, hvor Lolland Byråds beslutning om en linjeføring nord om Nørreballe fremgår.

Læs også: Forstår ikke Lollands nej til 400 millioner: Send dem bare til os

- Nogle troede, at vi selv kunne bestemme, hvordan pengene skal bruges. Det er ikke min erfaring, og jeg har siddet i Folketingets trafikudvalg. Men vi kan være med til at forme løsningen og måske forbedre den, når vi har sagt, at vi er med på en løsning, siger Socialdemokratiets gruppeformand, Vibeke Grave.

- Og så kan vi lytte til de lokale og se, om vi kan imødekomme de ting, de påpeger, tilføjer hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

V: Forældet løsning

Venstres gruppe vil stemme imod at ændre høringssvaret:

- Ønsket om opgradering af Rute 9 startede i 2009, hvor vi ikke vidste, at der ville komme et erhvervsområde på Stensø ved Nakskov, og at Lolland er i gang med en hel transformation. Den vejløsning, flertallet åbenbart nu vil arbejde for, er forældet, før den kommer i gang, lyder det fra Venstres gruppeformand, Tine Vinther Clausen (V).

Læs også: Raser over beslutning: Uansvarligt at sige nej!

- Men vi vil blive ved med at arbejde videre for at få en dialog, og hvilken udgang, sagen får, er det ikke Lolland Byråd, der bestemmer, minder hun om.

Også Din Stemme agter at stemme imod et nyt høringssvar.

  • K generalforsamling (4)
    Viceborgmester i Lolland Kommune Henrik Jacobsen (C) fortæller, at man nu sammen med Socialdemokratiet vil bakke op om et af Vejdirektoratets forslag til Rute 9. Det betyder flertal i byrådet. Foto: Palle Nevad Frandsen
  • Den nordlige løsning omfatter en cirka fem kilometer ny omfartsvej nord om Nørreballe. Vejen anlægges som motortrafikvej med et kørespor i hver retning, skiltet til 90 kilometer i timen. Der er adgang til Nørreballe fra omfartsvejen i begge ender via kryds som tilsluttes Vestre Landevej ved Østofte Møllevej og ved Lærkevej. Koholtvej føres over omfartsvejen, og der anlægges ny cykelsti fra Nørreballe til Sørup. Tegning: Vejdirektoratet
Annonce
Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Annonce
Annonce
Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde