Foto: Anders Knudsen
Foto: Anders Knudsen

Sidste tur med Gedserbanen blev en utur

Terje Falk rejste helt fra Bornholm for at tage en tur med Gedserbanen, inden ruten lukker. Men så blev toget aflyst.

ons, 09/12/2009 - 14:50

Af Jakob Poulsen og Margit Olsen

Toget mellem Nykøbing og Gedser med den enlige daglige afgang nåede heller ikke onsdag frem til Gedser. Og det var til stor ærgrelse for en del togentusiaster..

I går, tirsdag, nåede toget ikke frem, fordi en bil kørte ind i toget ved Skelby.Og i dag var toget så forsinket fra København, at DSB valgte at aflyse den sidste del af strækningen fra Nykøbing mod Gedser.

Banestrækningen bliver lukket fra på lørdag, og mange tog-interesserede har afsat de sidste dage til at nå at tage en tur med Gedserbanen, inden det er for sent. En af dem er Terje Falk fra Bornholm, som sammen med sin søn tog en fridag fra arbejde og skole for at opleve turen til Gedser.

I stedet måtte de rejse hjem med en lang næse.
- Jeg fik aldrig lov at køre med de bornholmske jernbaner. De blev nedlagt, da jeg var syv år, så istedet ville min søn og jeg lige nå at køre en tur med toget til Gedser, inden det var for sent.
- Så vi rejste fra Bornholm tirsdag eftermiddag og overnattede i København for at kunne nå toget fra Hovedbanegården klokken 8.45. Og vi stod tidligt op og var klar, men der var lidt forsinkelse på, og i toget fik vi så at vide, at toget kun kørte til Nykøbing Falster.

- Det var lidt af en skuffelse. Vi havde taget et videokamera med for at lave nogle historiske optagelser fra turen, men det bliver ikke til noget nu, for vi skal tilbage til Bornholm i aften, fortæller en noget slukøret Terje Falk til Radio Sydhavsøerne.

Den forgæves tur har været en smådyr oplevelse for far og søn.
- Det har kostet os omkring 1.000 kroner og en fridag fra arbejde og skole. Så det har været lidt spildt, og jeg føler mig også en lille smule til grin, når vi nu står her, siger Terje Falk.

Terje Falk og hans søn er dog ikke de eneste, som forgæves har forsøgt at nå frem til Gedser med toget. Terje Falk fortæller, at han mødte en brite, som både var med tirsdag, da toget påkørte en bil og aldrig nåede helt til Gedser, og onsdag, da turen altså blev aflyst.

Historien melder ikke om, hvorvidt briten vil gøre et nyt forsøg igen i morgen, torsdag. 

Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 5 (3 stemmer)
RELATEREDE ARTIKLER:
FLERE NYHEDER FRA GEDSER
02.08 12:01 | Hærværk i Havnegade
LÆSERNES KOMMENTARER

1:

Det er lidt tragi komisk og typisk at det sker her på Lolland-Falster.



Navn: Larsh
Dato: ons, 09/12/2009 - 21:06
(Anmeld kommentar)

2:

Gad vide hvad hans kolleger tænker.....................



Navn: Anonym
Dato: ons, 09/12/2009 - 23:35
(Anmeld kommentar)

3:

Gad vide om der i det hele taget er nogen der kan tænke i dette lille ynkelige landsbysamfund, hvor de fleste håber på den store gevindst. Så kan vi forhåbentlig komme ud at køre med tidligere DSB ? måske det stille og roligt bliver privatiseret ?



Navn: fino
Dato: tir, 15/12/2009 - 03:13
(Anmeld kommentar)



Du skal logge ind på siden for at kunne indsende kommentarer. Klik her for at logge ind, eller opret dig som bruger.

 



Facebook Fanbox


folketidende.dk on Facebook

2010 © Ophavsret | Om folketidende.dk | Nyttige links | T 5488 0200 | F 5488 0296 | nyhedsdesk@folketidende.dk