Sms'er om færgekøer kommer for sent

Scandlines har problemer med en sms-service, som fortæller om ventetid ved færgerne. Beskederne er forsinket en time.

man, 14/09/2009 - 08:52

Scandlines har gennem længere tid tilbudt at sende en SMS, når der er ventetid ved færgerne.

Det skulle give bilisterne en bedre information om, hvornår de kan forvente at komme med færgen, blandt andet til Tyskland fra Rødbyhavn eller Gedser. Men sms'en mister serviceværdien, fordi de næsten konsekvent er en time undervejs.

- Det har vist sig, at det system som udsender sms'erne ikke har kapacitet nok til at sende til de 2500 personer, som har tilmeldt sig sms-servicen, fortæller Scandlines Frank Havemann, der er leder af rederiets nyoprettede Koncernkommunikation & Public Affairs afdeling.

Efter, at Scandlines nu er blevet gjort opmærksom på problemet, lover rederiet at gøre noget ved det.
Frank Havemann siger, at der nu vil blive kigget på problemet og fundet en teknisk løsning, så bilisterne rettidig kan få besked om ventetid ved færgerne.

 

Ingen stemmer endnu
FLERE NYHEDER FRA GEDSER
02.08 12:01 | Hærværk i Havnegade
LÆSERNES KOMMENTARER



Du skal logge ind på siden for at kunne indsende kommentarer. Klik her for at logge ind, eller opret dig som bruger.

 



Facebook Fanbox


folketidende.dk on Facebook

2010 © Ophavsret | Om folketidende.dk | Nyttige links | T 5488 0200 | F 5488 0296 | nyhedsdesk@folketidende.dk