Arkivfoto: Scanpix
Arkivfoto: Scanpix

Stadig prisfald på boliger på LF

Det er blevet bedre tider på boligmarkedet - ihvertfald i landet som helhed - hvor huspriserne generelt er steget med 1,5 procent det seneste år.

fre, 30/07/2010 - 06:55

Men på Lolland-Falster er huspriserne fortsat faldende - og mest i Lolland Kommune. Tal fra Realkreditrådet viser, at priserne på parcel- og rækkehuse i Lolland Kommune de seneste år, fra 2. kvartal 2009 til 2. kvartal 2010, er faldet med hele 13 procent, mens faldet i Guldborgsund Kommune er på 2,5 procent.

Til sammenligning er der i hovedstadsområdet registreret en stigning i huspriserne på hele 8,1 procent.

Og ifølge vicedirektør Jan Knøsgaard fra Realkreditrådet kan det betyde, at der også på Lolland-Falster er husprisstigninger i vente.

- Prisudviklingen, både når priserne stiger og falder, sker ofte først og måske også lidt kraftigere i hovedstaden i forhold til provinsen. Det vi kunne konstatere for nogle år siden, da vi så de store husprisstigninger, var at det først kom til København og også ganske voldsomt, hvor stigninger først viste sig senere i provinsen. Så jeg tror, at det samme gør sig gældende nu, siger han.

Men det handler også om erkendelse hos hussælgerne.

- Man får først effekten på boligmarkedet, når hussælgerne erkender at man skal gå lidt ned i pris, hvis det skal lykkes at sælge, og det er derfor vi stadig ser nogle husprisfald i provinsen. Men meget tyder på, at der er slags forskydningseffekt fra hovedstaden og ud til provinsen, siger Jan Knøsgaard.

Billedet er stort set det samme når der er tale om priser på fritidshuse, hvor der er registreret prisfald i de to kommuner på Lolland-Falster, mens der er registreret voldsomme prisstigninger i hovedstadsområdet det seneste år. Tallene fra Realkreditrådet viser således, at priserne på fritidshuse i Lolland Kommune er faldet med tre procent, mens faldet i Guldborgsund Kommune det seneste år har været på 5,1 procent. Til sammenligninger er fritidshusene i hovedstadsområdet steget med hele 15,2 procent.

Ingen stemmer endnu
RELATEREDE ARTIKLER:
FLERE NYHEDER FRA LOLLAND
LÆSERNES KOMMENTARER

1:

Klart nok det er jo en kommune der er ved at nå bunden, hvem vil bo her. Ingen vi skal sparer med vi sparer de forkerte steder, det er igen den lille det rammer. Men vi sparer mest ved at tage i toppen.



Navn: hansen
Dato: fre, 30/07/2010 - 13:58
(Anmeld kommentar)

2:

Der er da heller ingen som flytter herned!-De lukker skolerne først-Så lukker butikkerne-Så flytter arbejderne og til sidst lukker virksomhederne da de ikke kan få folk til at arbejde hernede hvis deres børn ikke kan komme i skole.



Navn: bare mig
Dato: fre, 30/07/2010 - 21:15
(Anmeld kommentar)



Du skal logge ind på siden for at kunne indsende kommentarer. Klik her for at logge ind, eller opret dig som bruger.

 



Facebook Fanbox


folketidende.dk on Facebook

2010 © Ophavsret | Om folketidende.dk | Nyttige links | T 5488 0200 | F 5488 0296 | nyhedsdesk@folketidende.dk