Det var sidste udkald for hjemmeholdet IF Stadion, hvis de skulle gøre sig forhåbninger om at overleve i 2. division. Derfor skulle der åbenbart spilles med musklerne fra kampens begyndelse, og hvis det har været udskiftningsleder Flemming “Oliver” Jensens taktik så blev den fuldt og lidt til.
Blot fire minutter havde haluret rundet i Tingbjerg-Hallen, da hjemmeholdets Kim Lautrup plantede en solid næve i ansigtet på Team Sydhavsøernes Andreas Stryger, der omgående gik i gulvbrædderne.
Her blev han i den grad talt ud og måtte bæres fra banen og lagt bag udskiftningsbænken til konstant observation, da han ikke sansede, hvad der foregik.
Synderen måtte nøjes med en to minutters udvisning, men han var åbenbart ikke færdig med at uddele slag til kæben, for da han kom på banen igen gentog han kunststykket på Anders Nissen, der dog ikke blev så hårdt medtaget, og så var det tidligt fyraften for Kim Lautrup, der omgående blev sendt i bad af kampens to opmænd.
Andreas Stryger måtte efter kampen til observation for kæbebrud og hjernerystelse på Bispebjerg Hospital, og lægerne konstaterede en mindre hjernerystelse og en forstuvet hage, og derpå valgte de at beholde Team Sydhavsøernes playmaker i et døgn for videre undersøgelser og observation.
- Vi var naturligvis rystet af den behandling Stryger fik, men vi får samlet os og leverer en rigtig god indsats over hele linjen, lød det fra Søren Hansen efter den dramatiske kamp, der bød på hele 16 udvisninger.
Team Sydhavsøerne vandt opgøret med 28-25.








1:
Hvorfor skal det være så voldsomt i en håndbolds kamp i dag.
Der må være nogle der har valgt forkert sport. Det var måske boksning de skulle gå til i stedet for.
Navn: Vivi
Dato: man, 08/02/2010 - 14:38
(Anmeld kommentar)
2:
Kim Lautrup er en skændsel for håndboldsporten, smid ham ud af klubben IF Stadion
Navn: Anonym
Dato: man, 08/02/2010 - 14:50
(Anmeld kommentar)
3:
Send ham en tur til Falster og han skal få en røvfuld.
Navn: BJ
Dato: lør, 13/02/2010 - 13:06
(Anmeld kommentar)