- Nu kan man tilmelde sig stikprøvekontrol via nettet, siger Jan Helbo, Teknologisk Institut.
- Nu kan man tilmelde sig stikprøvekontrol via nettet, siger Jan Helbo, Teknologisk Institut.

Tilmelding til kontrol via nettet

Nu kan man tilmelde sig stikprøvekontrol efter rustbeskyttelse.

fre, 21/08/2009 - 23:22

Af Mogens Thomsen

Teknologisk Institut tilbyder nu folk, der har fået rustbeskyttet bilen på et af landets rustbeskyttelsescentre, at de kan tilmelde deres bil til stikprøvekontrol via nettet. Tilmeldingen er ingen garanti for, at bilen bliver udtaget til kontrol, men hidtil har stikprøvekontrollen været baseret på de tilmeldinger, der er kommet fra bilejerne via tilmeldingsblanketter i bilerne efter end rustbeskyttelse.
 
- Fremover vil der være en henvisning på fakturaen, hvor der står, det er muligt at tilmelde sig stikprøvekontrol via nettet. Det sker som et led i at give så mange som muligt chancen for en stikprøvekontrol og for at smidiggøre hele processen, forklarer lederen af Teknologisk Instituts Kontrolordning, Jan Helbo.
 
Tilmelding sker på adressen www.teknologisk.dk/rustbeskyttelse Teknologisk Instituts kontrolordning omfatter også dagsproduktionen og arbejdsrutinerne på det enkelte center, og instituttets medarbejdere kommer på uanmeldte besøg på centrene og gennemfører kontrol af udvalgte biler.
 
Kontrollen omfatter op til 42 vigtige punkter på bilen, som alle har væsentlig betydning for kvaliteten af rustbeskyttelsen. Udtages ens bil til kontrol, udfører Teknologisk Institut kontrollen på det rustbeskyttelsescenter, hvor bilen er blevet rustbeskyttet. Kontrollen varer mellem 30-45 minutter og foretages på hverdage mellem klokken 8.30 og 16. Der udtages kun biler, hvor rustbehandlingen er udført inden for de seneste seks måneder.

Ingen stemmer endnu
LÆSERNES KOMMENTARER

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Vi registrerer din IP-adresse af hensyn til sikkerheden. Ved misbrug vil denne blive spærret.
CAPTCHA
Du skal svare på dette spørgsmål, for at vi kan forhindre, at der systematisk bliver lagt spam i artiklernes kommentarer eller i vores formularer.
Image CAPTCHA
Skriv de karakterer som blive vist i billedet.



2009 © Ophavsret | Om folketidende.dk | Nyttige links | T 5488 0200 | F 5488 0296 | nyhedsdesk@folketidende.dk