Det ene af røverierne, som de tre er tiltalt for, blev begået mod Danske Banks filial her i Nørre Alslev. Arkivfoto: Per Houby
Det ene af røverierne, som de tre er tiltalt for, blev begået mod Danske Banks filial her i Nørre Alslev. Arkivfoto: Per Houby

Tiltalt for flere røverier på Falster

En omfattende retssag mod tre unge begynder fredag i Retten i Nykøbing. Listen over tiltaler omfatter blandt andet et bankrøveri i Nørre Alslev og to røverier mod bolingcentre i Nykøbing og Marielyst i sommeren 2008.

tor, 11/03/2010 - 19:55

Tre unge mænd er fra i morgen, fredag, hovedpersoner i en nævningesag i Nykøbing.

De tre, der er 22, 22 og 23 år, er tiltalt for at have begået en række voldsomme røverier tilbage i 2008. Tre af disse røverier har fundet sted på Falster. Desuden rummer sagen også forhold om trusler, hash og ulovlige våben.

Alle tre mænd sidder for tiden varetægtsfængslet.
En af de 22-årige og den 23-årige er tiltalt for røverier mod to bowlingcentre på Falster.

Om morgenen 22. juni 2008 tvang to maskerede mænd personalet i SuperBowling i Nykøbing til at udlevere 32.000 kroner. Det skete ved at true de ansatte med en kniv.

En måned efter, 19. juli 2008, gjorde to mænd det samme i Bowlingcentret på Marielyst. Her blev udbyttet godt 66.000 kroner. Også her var røverne maskerede og truede personalet med en kniv.

Alle tre er også tiltalt for, sammen med en fjerde mand, at have begået røveri mod Danske Bank i Nørre Alslev. Dette røveri fandt sted 6. august 2008 klokken 10 om formiddagen.
Her indfandt to maskerede mænd sig i banken. De truede med knive personalet til at udlevere 159.000 kroner i danske kroner og euro.

Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 3 (2 stemmer)
RELATEREDE ARTIKLER:
FLERE NYHEDER FRA GULDBORGSUND
27.08 16:27 | Ny kristen friskole
LÆSERNES KOMMENTARER



Du skal logge ind på siden for at kunne indsende kommentarer. Klik her for at logge ind, eller opret dig som bruger.

 



Facebook Fanbox


folketidende.dk on Facebook

2010 © Ophavsret | Om folketidende.dk | Nyttige links | T 5488 0200 | F 5488 0296 | nyhedsdesk@folketidende.dk