Godt 10 års målrettet, intensivt men også kostbart udviklingsarbejde med produktion af energirigtige ovenlysvinduer på Primalux A/S i Toreby bliver nu stoppet.
Medarbejderne - der var cirka 25 i den sidste svære periode - er sendt hjem, og selskabet afventer en konkursbehandling.
Primalux A/S har været delvist ejet af Prima Holding A/S med Kurt Nielsen som hovedejer og direktør. Med i Primalux som investorer og bestyrelsesmedlemmer har også været den tidligere Vestas-direktør Svend Sigaard og Michael Sidenius Saunte.
Så sent som sidste år tilførte man selskabet en aktieudvidelse på fem millioner kroner.
- Det er mildest talt utrolig ærgerligt, at vi nu lukker. Der ligger masser af ideer og gode patenter i Primalux, som også gør, at vi håber at kunne komme op igen på et tidspunkt. Men som det ser ud nu, er der ikke andet at gøre end at slippe tøjlerne, siger Michael Saunte.
Primalux A/S har også været aktiv med produktion i udlandet, man har kunnet tiltrække investorer, og Vækstfonden har som medspiller også kunnet se mulighederne i virksomhedens produktion, som er foregået på det store anlæg på Kroghsvej 1 i Toreby.
Nu er medarbejderne altså uden job.
- Det har generelt været svært at komme ind på markedet, når man ønsker at overholde reglerne og levere produkter, som lever op til energimålene. Når vi så samtidig løber ind i en byggekrise, som tilfældet er nu - så er det altså blevet for vanskeligt, siger Michael Saunte.








1:
ja ja undskyldninger har ham Kurt mange af.man skal ikke slå støre brød op end man kan (bage)lave.tagdækning & vinduer-bare kurt kan få folk i aktivering+tilskud .
Navn: Per.
Dato: tor, 11/03/2010 - 16:38
(Anmeld kommentar)
2:
Han har da trods alt skabt nogle arbejdspladser ,,,
Øv øv at sådan en virksomhed må lukke,,,
Navn: John Sørensen
Dato: tor, 11/03/2010 - 16:49
(Anmeld kommentar)
3:
ja så er det bare hvor mange underleverandører der ryger med i faldet .... og så er det jo også bekvemt at slippe af med garantiforpligtelserne
Navn: Hugo Boss
Dato: tor, 11/03/2010 - 20:18
(Anmeld kommentar)
4:
Hvis Kurt Nielsen ikke var så konfronterende og brok-agtig, så var der nok flere aftagere til hans produkter!
Navn: Anonym
Dato: tor, 11/03/2010 - 21:14
(Anmeld kommentar)
5:
Længe leve janteloven på lolland falster..
Der er altid nogen der peger fingre, når det går dårligt for andre..
Det er ærgeligt at man må lukke 25 arbejdspladser, uanset hvem der ejer firmaet og hvad man ellers synes om ham.
Navn: Camillo Krog
Dato: fre, 12/03/2010 - 08:36
(Anmeld kommentar)
6:
Hold kæft hvor har i travlt med at svine folk til,- tag dog at vær glad for alle de arbejdspladser der har været hos Kurt Nielsen. Det er da dybt tragisk at så mange folk nu står uden arbejde, og at firmaet skal lukke.
Men hvis i andre er så fandens kloge, så start dog selv en sådan virksomhed op fra bunden!!
Navn: Kettinge
Dato: fre, 12/03/2010 - 09:03
(Anmeld kommentar)
7:
Folk har altid ondt i røven..
Men starte noget selv kan de ikke ,,,,
Det er nemmer at brokke sig og svine andre til,,
Ærgeligt at fabrikken må lukke og at folkkene bliver arbejsløs,,
Håber at der på et tidspunkt kommer gang i den igen,,
Navn: John Sørensen
Dato: fre, 12/03/2010 - 11:24
(Anmeld kommentar)
8:
ondt eller ej.....
Nu er der altså nogen der godt kan få en virksomhed til at køre og betaler skat moms og barselsbidrag år efter år samt være socialkontor for medarbejderne uden at gå konkurs i ny og næ, man ser en stigende tendens til at gå konkurs og det er jo også mere bekvemt at tage til Bahamas for momspengene end at aflevere dem til fællesskabet, så længe lovgivningen er at man blot kan starte et nyt aps dagen efter vil dette ikke stoppe, denne kommentar err ikke møntet på Kurt, men en mere generel betragtning.
Navn: Hugo boss
Dato: fre, 12/03/2010 - 15:05
(Anmeld kommentar)
9:
Hugo: Du har tydeligvis ikke en skid forstand på loven om selskaber og hvordan man laver et anpartselskab.
Det er noget vrøvl at det er nemt at lukke og åbne igen.
Det har for det meste store konsekvenser for folk der er involveret i en konkurs.
Det er korrekt at der er virksomheder der år efter år driver en fornuftig forretning. Men jeg kan løfte sløret for dig og fortælle at selv rigtig stabile selskaber er i vanskeligheder i øjeblikket. Jeg nævner i flæng A.P Møller der for første gang siden 1904 har underskud og et ikke så lille et, det er nemlig på 5,5 milliader. Iss har tabt 1,6 milliard sidste år. For at nævne vores egen landsdel, så Darrol Shopdesign, et 30 år gammelt firma med SOLID egenkapital er nu under konkurs og jeg kan blive ved.
Fordi en virksomhed går konkurs er det ikke ensbetydende med at ejerne har fusket eller taget pengene med til bahamas som du nævner. Vi lever desværre i en tid hvor det er en udfordring at drive forretning og forudsætningerne for at forretningen kan drives sundt er meget forskellig fra branche til branche.
Synes det er ærgeligt du ikke kan se ud over dine åbenlyse fordomme og lade dig berige af virkelighedens fakta.
Jeg har da ihverfald gjort et forsøg nu. God weekend :-)
Navn: Camillo Krog
Dato: fre, 12/03/2010 - 19:02
(Anmeld kommentar)
10:
i sidder der og brokker jer for vildt. hvor mange af jer brok hovder har værktøj og alle mulige andre ting hængende på jeres væg der hjemme der står prima på. jo kurt nielsen har helt sikkert gjort hvad der står i hans magt for at vi kunne have job osv, og køre en så personlig hetz kan i sku ikke være jer selv ved, og jo HATTEN AF FOR EN SOM KURT FOR JEG VED HAN HAR KÆMPET FOR JER og man er ikke altid enig med en arbejdsgiver tænk jer om og ond andre end jer selv bare lidt. tak
Navn: tænk jer om
Dato: fre, 12/03/2010 - 19:52
(Anmeld kommentar)
11:
I min verden går et firma med en solid egenkapital ikke konkurs, det kan da kun ske hvis der er underskud, om så underskuddet er planlagt eller kommer fra øvrige uforudsigelige hændelse er en anden ting, og jo jeg kender godt til selskabslovgivningen og har drevet virksomhed i adskillige år,men har ikke udnyttet dens svagheder.det er der adskillige bygge og entrepenørfirmaer der har og det er ikke fordomme men fakta.
Navn: Hugo boss
Dato: fre, 12/03/2010 - 21:21
(Anmeld kommentar)
12:
Hugo: Du taler desværre stadig som du har forstand til kan jeg se. Et selskab kan sagtens gå konkurs uden at der er underskud på driften. Det burde du også vide når nu du har drevet virksomhed i så mange år ;-)
Sig endelig til hvis du ønsker at jeg uddyber det for dig.
Navn: Camillo Krog
Dato: fre, 12/03/2010 - 22:16
(Anmeld kommentar)