10 anholdt ved politiaktion mod prostitutionsmiljø
10 personer er mandag blevet anholdt i forbindelse med en politiaktion mod prostitutionsmiljøet i Horsens, Aarhus og Odense.
- Det drejer sig om tre mænd og syv kvinder, fortæller vicepolitiinspektør Carit Andersen fra Sydøstjyllands Politi.
Aktionen er ifølge politiet et led i den generelle indsats mod rufferi - altså bordelvirksomhed - og menneskehandel.
- Der er på nuværende tidspunkt ikke rejst sigtelser for menneskehandel, men der er tale om sigtelser for rufferi, fortæller Carit Andersen.
Alle de anholdte kommer fra Østeuropa. De syv kvinder bliver mandag afhørt i et indenretligt forhør.
Indenretlige forhør bruges blandt andet i sager, hvor man vil sikre, at for eksempel udenlandske prostituerede kan afgive forklaring over for en dommer, inden de eventuelt rejser ud af landet.
De tre anholdte mænd er sigtet for rufferi og vil tirsdag blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Horsens med krav om fængsling.
Mandagens aktion gik i gang mandag klokken 10 og er foregået i samarbejde mellem politiet i Sydøstjylland, Østjylland og Fyn samt Skat.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker