10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt
Arkivfoto: Anders Knudsen
.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi roser en ganske ung mand for at handle koldblodigt i en vanskelig situation i Nakskov forleden.
En 10-årig håndterede en akut situation i Nakskov med så meget overblik og ro, at Jesper Lovmand, vicepolitiinspektør i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, gerne vil skrive under på, at han er en hverdagshelt.
Søndag eftermiddag fik alarmcentralen en anmeldelse om, at en ældre herre var faldet og blødte kraftigt fra hovedet.
112-opkaldet kom fra den 10-årige dreng, der havde fundet manden på Birkevænget. Men i stedet for at gå i panik, holdt han hovedet koldt.
- Han formår at få tilkaldt ambulancen og får fortalt, hvor og hvad der er sket, siger vicepolitiinspektøren.
Rigtig stolte
En politipatrulje kørte til Birkevænget for at tage sig af drengen, der i stedet for at forlade stedet blev ved den blødende mand.
Betjentene kørte den unge mand hjem til sine forældre, der ifølge Jesper Lovmand var "rigtig, rigtig stolte" over den hjælp og omsorg deres søn havde udvist.
Betjentene fortalte, at der kunne komme en efterreaktion, men drengen virkede "overraskende upåvirket," fortæller vicepolitiinspektøren.
Imponerende hjælp
Selvom det hører til sjældenhederne, at et så ungt menneske ringer til 112 og klarer det ligeså flot som den 10-årige, sker det engang imellem.
Og Jesper Lovmand gør opmærksom på, at forældre burde tage sig en snak med deres børn om, hvad de gør, hvis noget lignende sker.
De skal nemlig gøre præcis som den 10-årige.
Ringe til 112 og fortælle, hvad der er sket, og hvor det er sket, og så vil de blive guidet af alarmcentralen.
Kender du noget til sagen, eller kender du drengen eller den ældre mand? Så hører Folketidende gerne fra dig. Skriv til os på nyhedsdesk@folketidende.dk
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde