En dreng på 10 år er torsdag aften i Køge blevet truet på livet af tre unge røvere, der kørte i en grøn Toyota.
Bilen har tre kendetegn, og Midt- og Vestsjællands Politi håber, at man ad den vej kan få oplysninger, som kan føre til anholdelse af røverne.
Drengen kom cyklende mellem klokken 19.45 og 20 på Københavnsvej ved Strandlodsvej, da han blev stoppet af de tre i bilen.
- De truede ham med, at han ville blive smadret, hvis han ikke gav dem penge, siger vagtchefen hos politiet.
Han havde ingen, men alligevel undersøgte de drengens tøj. Han blev også udspurgt om sin adresse og fik besked om, at hvis han sladrede, ville han blive slået ihjel.
De tre unge i bilen er mørklødede, taler dansk og er formentlig mellem 17 og 19 år.
De kørte i en grøn Toyota personbil, som skiller ud fra andre biler på grund af tre kendetegn: Højre baglygte virker ikke, nærlyset er gult, og så larmer udstødningen.
I øvrigt slyngede drengen en forkert adresse ud, da han blev truet til at fortælle om sin bopæl, oplyser vagtchefen hos politiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned