10 fra Danmark blev dræbt i Syrien og Nordirak i 2014
37 personer rejste til Syrien eller Nordirak i 2014 for at deltage i konflikten, oplyser justitsministeren.
10 danskere eller herboende udlændinge mistede livet i den væbnede konflikt i Syrien eller Nordirak i 2014.
Det oplyser Politiets Efterretningstjeneste, PET, i et svar fra justitsminister Mette Frederiksen (S) til Folketingets Retsudvalg.
Tidligere kom PET med et skøn over hvor mange personer, der har mistet livet i konflikten, men svaret til Folketingets Retsudvalg fastlægger nu et præcist tal for 2014.
Derudover oplyser PET i svaret, at 37 personer sidste år rejste til Syrien eller Nordirak for at deltage i den væbnede konflikt, mens 35 rejste tilbage til Danmark.
Mindst 110 personer er i alt rejst fra Danmark til Syrien eller Irak for at deltage i krig, mens 16 personer har mistet livet, har PET tidligere vurderet.
Den danske efterretningstjeneste vil ikke oplyse hvilke grupperinger og organisationer, de 37 personer har tilsluttet sig. Det kan skade efterforskningen, lyder det.
Tilbage i september 2014 vurderede Center for Terroranalyse, CTA, at et betydeligt antal personer, der er udrejst fra Danmark til Syrien, har opnået konkrete, militære færdigheder som følge af deres træning og deltagelse i kamphandlinger.
Denne kapacitet vil kunne bruges til at gennemføre terrorangreb i Danmark, skrev CTA dengang i en analyse.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker