10 kørte for stærkt

Politiets laserkontrol tog tirsdag eftermiddag opstilling på Storstrømsvej. 10 bilister blev taget i at køre for stærkt.

Offentliggjort Sidst opdateret

Tirsdag mellem klokken 15.10 og 16.40 kontrollerede færdselspolitiet hastigheden på Storstrømsvej ved Nørre-Alslev med laserudstyr.

Hastighedsbegrænsningen er 80 km/t på stedet, og 10 trafikanter blev vinket ind til siden for at køre for stærkt. Fire kørte så hurtigt, at det kan give et klip i kørekortet – den højeste hastighed var 114 km/t.