10 kvinder er løsladt efter aktion
10 af de 32 kvinder fra Nigeria, som politiet anholdt i en stor aktion mod prostitution i København, er blevet løsladt igen.
De løsladte har alle kunnet dokumentere, at de er i Danmark lovligt, og at de har nok penge, oplyser politiet.
Torsdag og fredag afhøres de resterende 22 kvinder.
Eksperter i menneskehandel er inviteret med til samtalerne, fortæller vicepolitiinspektør Henrik Sommer.
- Hvis der er eksempler på menneskehandel, vil vi forsøge at finde bagmændene, siger Henrik Sommer.
Torsdag eftermiddag ved han endnu ikke, om der skal rejses sigtelse mod nogle af de 22 for eksempel for ulovligt arbejde - altså ved at prostituere sig på Vesterbro.
Muligvis vil nogle af dem blive fremstillet i forhør i Dommervagten med krav om fængsling.
Under den natlige aktion mod kvinder på især Istedgade fik ordensmagten langt fra fat i alle.
- Op mod 20 lykkedes at komme væk, fortæller vicepolitiinspektør Henrik Sommer.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker