10 personer evakueret ved voldsom brand

Syv lejligheder blev så voldsomt skadet ved en brand på Kilen 10 i Vejle, at de nu er ubeboelige.

- Vi arbejder på at finde overnatningsmuligheder til beboerne, siger vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi.

10 personer i den store beboelsesejendom, der er indrettet i et gammelt plejehjem, måtte i de tidlige morgentimer tirsdag evakueres, da branden brød ud.

- Vi er ret sikre på, at alle, der opholdt sig i ejendommen, er reddet ud. Men der er mange lejligheder og opholdsrum, og vi har endnu ikke været hele bygningen igennem, siger vagtchefen.

Brandårsagen er endnu ikke kendt, men ilden opstod i en container og bredte sig herfra til ejendommen.

/ritzau/

10 personer måtte evakueres, og syv lejligheder er ubeboelige efter en kraftig brand i Vejle. Ilden opstod i nogle containere ved ejendommen.

Offentliggjort Sidst opdateret