10 taget i fartkontroller

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Fotovognen var tirsdag i aktion to gange med kort tids mellemrum på samme vej på Lolland.

Offentliggjort Sidst opdateret

Politiets fotovogn var i går tirsdag parkeret to steder på Løjtoftevej i Nakskov.Først var fotovognen parkeret udfor Løjtoftevej nummer 189. Det var den i tidsrummet fra klokken 8.25 til 10.00.

116 kørte her forbi, og to af dem kørte hurtigere end de tilladte 50 kilometer i timen. Højeste hastighed målt var 62 kilometer i timen.

Herefter flyttede fotovognen sig nogle få meter længere op ad Løjtoftevej. Fra klokken 10.21 til 13.30 blev 370 kontrolleret. Otte af dem kørte mere end 50 kilometer i timen. To fik et klip i kortet. Den ene for at køre 75 kilometer i timen.