Omkring 1000 gange skal ofre for forbrydelser og gerningsmanden mødes. Det er i hvert fald forventningen hos Rigspolitiet, der fra årsskiftet står for oprettelsen af de særlige konfliktråd, som flere politikredse har haft gode erfaringer med.
Derfor har Folketinget også vedtaget at gøre ordningen med konfliktråd landsdækkende fra januar. Konfliktråd er ikke en erstatning for retssager, men et forsøg på at give ofret mulighed for at bearbejde følelser, mens gerningsmanden får mulighed for at forholde sig til, hvad han eller hun har gjort. Ordningen er frivillig.
Der bliver oprettet konfliktråd i politikredsene, mens Rigspolitiet står for en overordnet koordinering via et nyt sekretariat. I alt 70 personer skal uddannes til at arbejde med konfliktrådene.
- Det forventes, at der i 2010 vil blive gennemført cirka 1000 konfliktrådsmøder mellem ofre og gerningsmænd, skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.
Siden 1998 har flere polikredse forsøgt sig med konfliktråd i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd. Det gælder Midt- og Vestsjællands samt Københavns Vestegns politikredse.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned