107 i timen gennem by

Foto: Anders Knudsen

Mere end det dobbelte af det tilladte kørte en bilist tirsdag forbi en fartkontrol på Lolland.

Offentliggjort Sidst opdateret

På Engestoftevej ved Slemminge var der tirsdag fartkontrol. Fra klokken ni om formiddagen og godt fire timer frem tjekkede færdselspolitiet farten hos 96 trafikanter.

21 bilister blev målt til at køre for stærkt. Det resulterede i fem kørekort med et klip, to betingede frakendelser og en ubetinget frakendelse af kørekortet. Den sidste fik en bilist, som kørte 107 kilometer i timen på strækningen, hvor der kun må køres 50 kilometer i timen.