108 taget i fartkontroller - 18 får et klip
Foto: David Arnholm
.
En lang række bilister kan se frem til en fartbøde efter fartkontroller flere steder i landsdelen mandag.
108 bilister kan se frem til en fartbøde og 18 af dem får i tilgift også et klip i kørekortet.
Det blev status efter mandagens fartkontroller med politiets fotovogne rundt om i landsdelen.
Flest fartsyndere var der på Stubbekøbingvej ved Nykøbing, hvor fotovognen holdt mandag morgen fra klokken 05.42 til 09.45.
Her blev 55 taget i at overskride fartgrænsen på 60 kilometer i timen, og ikke færre end 12 af dem havde så meget fart på, at det også koster et klip i kørekortet. Højest målte hastighed var 88 kilometer i timen.
En times tid senere var fotovognen rykket til Guldborgsvej i Guldborg, hvor man holdt fra klokken 10.45 til 12.15. Her blev syv bilister målt til at overskride fartgrænsen på 50 kilometer i timen, og en enkelt af dem står til et klip i kørekortet. Den pågældende blev målt til at køre 76 kilometer i timen.
Dagens sidste fartkontrol fandt sted mandag aften fra klokken 10.45 til 12.15 på Farøbroerne. Her er fartgrænsen 90 kilometer i timen, men det var der 46, der ikke overholdt.
Fem af dem havde så meget fart på, at der venter et klip i kørekortet. Højest målte hastighed var 136 kilometer i timen, fremgår det af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker