11-årig dreng standsede togtrafikken over Øresund
Tog mellem Kastrup og Malmø stod stille fredag, efter en 11-årig dreng gik rundt nær sporet på øen Peberholm.
Togene mellem Malmø og Københavns Lufthavn i Kastrup holdt fredag stille i omkring en time. Det skyldtes, at en 11-årig dreng opholdt sig i nærheden af togskinnerne på øen Peberholm midt på Øresundsbroen.
Drengen var gået fra Malmø, ud på Øresundsbroen og over til øen Peberholm, hvor en tunnel forbinder Danmark og Sverige.
Klokken 18.25 fik det svenske politi et tip om, at en yngre person gik rundt på sporet. Klokken 18.45 fandt politiet drengen i tunnelen mellem Danmark og Sverige, ifølge avisen Kvällsposten.
Svensk politi var til stede, mens dansk politi assisterede med en patruljevogn, oplyser den centrale vagtleder Carsten Reenberg, Københavns Politi.
Ifølge vagtchefen gik en person over Øresundsbroen i retning mod Danmark og blev opdaget på Peberholm, der er en kunstig, ubeboet ø midt i Øresund.
Det viste sig at være en 11-årig dreng, der havde været efterlyst siden fredag eftermiddag, skriver Kvällsposten.
Der er stadig ikke oplysninger om, hvad drengen lavede på Peberholm, som ikke er åben for besøgende. Drengen er imidlertid blevet eskorteret væk fra sporet og er uskadt.
Peberholm blev anlagt i 1995 for at danne forbindelsen mellem tunnelen og højbroen over Øresund. Øen er fire kilometer lang og 400 meter bred.
DSB oplyste første gang om den afbrudte togdrift klokken 18.19 på sin twitterprofil. Lidt over en time senere oplyste de til Ritzau, at togdriften var genoptaget.
Den presseansvarlige hos svenske Trafikverket, Thomas Pihl, siger til Kvällsposten, at det er helt rutinemæssigt, at togtrafikken standser, når der er personer på togskinnerne.
Togdriften er fredag aften igen standset på grund af tekniske udfordringer.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker