11-årig kørte ind i mur med fars bil

Det var en meget kort, men heftig tur, da en 11-årige dreng torsdag eftermiddag snuppede sin fars bilnøgler, startede bilen og endte i en mur i en baggård i Ny Østergade i Frederikssund.

Drengen kom ikke noget til, men både bil og mur er skadet, oplyser Nordsjællands Politi.

Ifølge Lokalavisen.dk har politiet haft en pædagogisk snak med drengens far, så han i fremtiden passer bedre på sine nøgler. Drengens far var inde i en butik, da uheldet var ude.

/ritzau/

11-årig dreng lånte sin fars bilnøgler og kørte ind i en mur. Drengen kom ikke noget til, men både bil og mur er skadet.

Offentliggjort Sidst opdateret