11 blev anholdt under aktion på Nørrebro

11 personer blev anholdt for forskellige lovovertrædelser, da politiet tirsdag eftermiddag og aften gik i aktion mod hashhandelen i og omkring Jægersborggade på Nørrebro i København.

- Vi konfiskerede et større pengebeløb, siger vagtchefen på Københavns Politigård, som dog vil oplyse hvor stort.

Under aktionen i kvarteret, der er kendt som centrum for hashhandel, konfiskerede politiet knap et kilo hash, nogle joints og lidt amfetamin.

Flere af de anholdte blev taget med af politiet for overtrædelse af det såkaldte zoneforbud.

Zoneforbud gives til folk, der for eksempel i forbindelse med hashhandel igen og igen bliver truffet af politiet de samme steder.

/ritzau/

Politiet slog til mod hashhandlerne i Jægersborggade på Nørrebro. Flere blev taget for at overtræde zoneforbud

Offentliggjort Sidst opdateret